Skal du afsted med alle gutterne på skiferie? Så får du 5 gode råd her. Og bare rolig, der er (næsten) ikke nogen hævede pegefingre eller kloge råd - dem er vi sikker på, at din kæreste eller kone nok skal give dig. Rådene her er i en hel anden boldgade.
Uanset om I skal flyve eller køre på skiferien, så start skiferie allerede i det sekund, I sætter jer i bilen. Fyr op for musikken og lad de klassiske afterski hits fylde bilen. Vi anbefaler også en klassisk musikquiz og nummerpladeleg. Man bliver altså aldrig for gammel, og at vinde er bare lige fedt hver gang.
Vælg en destination, hvor du bor tæt på byens effektive lifte og afterski-barer. Det er ofte lidt dyrere end at bo udenfor byen, men hvis I ikke er afsted en hel uge men blot et par dage, så skal tiden ikke spildes i en bil eller skibus. Det er også rart efter nattens udskejelser, at der ikke er langt hjem i seng – vi taler af erfaring.
Okay, det her kan måske lyde lidt som en løftet pegefinger – men vi lover, du fortryder ikke at huske det her råd. Tilpas mængden af drikkevarer på bjerget efter evnerne på ski. For der venter en lang tur ned til byen, og kombinationen af pukler, tung sne, is og masser af mennesker kan gøre den del af dagen til en både underholdende og vovet affære.
Bevares, det koster måske lidt på charmeskalaen – men behold skitøjet på og gå direkte fra afterski til fest. Det hører ligesom en rigtig herretur til, og det hele bliver lidt mere afslappet.
Det sidste råd er lidt en løftet pegefinger – men det er altså igen et af de råd, du bliver glad for at have husket. Stop mens legen er god, for der venter en ny skidag i morgen, og den kan blive rigtig tung, hvis du er kommet for sent i seng.