<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=358142404649489&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">

5 gode råd til herreskituren

Udgivet af den 24-02-2021 15:49:57

Skal du afsted med alle gutterne på skiferie? Så får du 5 gode råd her. Og bare rolig, der er (næsten) ikke nogen hævede pegefingre eller kloge råd - dem er vi sikker på, at din kæreste eller kone nok skal give dig. Rådene her er i en hel anden boldgade.  

X2V5219

NR. 1 - Start tidligt

Uanset om I skal flyve eller køre på skiferien, så start skiferie allerede i det sekund, I sætter jer i bilen. Fyr op for musikken og lad de klassiske afterski hits fylde bilen. Vi anbefaler også en klassisk musikquiz og nummerpladeleg. Man bliver altså aldrig for gammel, og at vinde er bare lige fedt hver gang. 

NR. 2 - Bo tæt på byen og pisten

Vælg en destination, hvor du bor tæt på byens effektive lifte og afterski-barer. Det er ofte lidt dyrere end at bo udenfor byen, men hvis I ikke er afsted en hel uge men blot et par dage, så skal tiden ikke spildes i en bil eller skibus. Det er også rart efter nattens udskejelser, at der ikke er langt hjem i seng – vi taler af erfaring. 

NR. 3 - Drik efter evne 

Okay, det her kan måske lyde lidt som en løftet pegefinger – men vi lover, du fortryder ikke at huske det her råd. Tilpas mængden af drikkevarer på bjerget efter evnerne på ski. For der venter en lang tur ned til byen, og kombinationen af pukler, tung sne, is og masser af mennesker kan gøre den del af dagen til en både underholdende og vovet affære. 

NR. 4 - Behold skitøjet på

Bevares, det koster måske lidt på charmeskalaen – men behold skitøjet på og gå direkte fra afterski til fest. Det hører ligesom en rigtig herretur til, og det hele bliver lidt mere afslappet. 

NR. 5 - Stop mens legen er god

Det sidste råd er lidt en løftet pegefinger – men det er altså igen et af de råd, du bliver glad for at have husket. Stop mens legen er god, for der venter en ny skidag i morgen, og den kan blive rigtig tung, hvis du er kommet for sent i seng. 

Kategorier: Afterski, Historier fra skiferien, Forberedelse til skiferien, Tips til skiferien

Velkommen til ...

Danskis blog!

Her på bloggen kan du finde alt, du har brug for at vide på skiferien. Guidernes guide til alle vores destinationer, gode råd til en familieskiferie med små børn, de bedste afterskisteder, snestatestikker og meget, meget mere.

Har du en idé til et blogindlæg? Så skriv til mail@danski.dk - så vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at besvare dit spørgsmål!


God fornøjelse.

    Senest blogindlæg