<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=358142404649489&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">

Tignes - Fem hurtige fifs fra guiderne

Udgivet af den 24-02-2021 16:10:20

Hvis du vil sikre dig at sneen ikke forsvinder, så skal du tage på skiferie til Tignes i Frankrig - her får du nemlig dejlige, snesikre pister.

Tignes rummer 300 pistekilometer, og er desuden kendt for deres off-piste, der lige som pisterne er i verdensklasse. Tignes er et skiområde du vil elske, hvis du har stået på ski et par gange, men det er også meget mere end skiløbet.

Du kan blandt andet nyde de franske restauranter, shopping, skøjteløb, svømmehallen - som er gratis med liftkortet – og meget mere.

Af: Guiderne i Tignes sæson 2018/2019

skiferie-tignes5

Vi guider her i Tignes sæson 2018/2019 vil gerne dele fem yndlingsting om denne smukke destination i Frankrig.

Hvis du tager på skiferie til Tignes med Danski, kan du forvente en hel masse fantastiske og unikke oplevelser, som du kun får med os.

Nummer 1 – Wellness

Danskis klubhotel l’Arbina i Tignes er et perfekt sted at tilbringe tiden, når du ikke er ude på ski.

Når du kommer hjem på hotellet efter en lang og hård dag på ski, har du nemlig to muligheder - alt efter hvad der er mest dig.

Mulighed 1: Du kan hoppe direkte ned i vores spaområde, hvor du finder vores lækre jacuzzi, sauna og dampbad. Her kan du rigtig få slappet af og få løsnet op i musklerne.

Mulighed 2: Nyd et lækkert glas agurkevand eller en kold øl sammen på vores store solterrasse.

Tignes-Arbina-500x250

Nummer 2 - Barbina

Der er faktisk også en tredje mulighed – nemlig at deltage i vores afterski, som afholdes hver dag på hotellet. Afterskien afholdes normalt i Barbina, som er hotellets hyggelige bar.

Her er der rig mulighed for at spille alverdens brætspil, høre noget god musik og snakke om dagens skiløb, over en lækker drink fra baren.

Når det er godt vejr og høj sol, rykker vi baren ud på vores lækre terrasse, hvor der er masser af siddepladser lige i solen, som du kan nyde med en god Aperol Spritz i hånden.

Nummer 3 - Tummy

Vi har rigtig mange yndlingssteder her i Tignes, men en af vores yndlingsrestauranter er Tummy, som ligger i bydelen Val Claret.

Her kan du få muligvis verdens bedste pizzaer og burgere. Det mener vi i hvert fald, og vi synes bestemt det er værd at prøve, hvis du er i Tignes.

Nummer 4 - Kælketuren

Hver torsdag har vi kælketur på Palafou. Det er en oplevelse for livet!

Du tager Palafou liften op, og får udleveret en kælk på toppen. Derefter er der kun én vej, og det er ned! Her får du lov til at køre om kap med de andre deltagende, og der er altså rig mulighed for at få lov til at komme op i fart.

Du har hele 3 kilometer til det, og det er SÅ sjovt! Se mere om Palafou her.

Toboggan-tignes

Nummer 5 - Picnic

Hver tirsdag har vi vores herlige picnic på toppen af Palafou liften. Det er SÅ hyggeligt!

Og det ligger på et perfekt tidspunkt på dagen. Det er lige præcis på dette tidspunkt, at du trænger til en frokostpause, så du er klar til at stå mere på ski bagefter. Vi nyder at arrangere picnic for vores gæster, og det er altid en fornøjelse at holde.

Hvis du føler dig inspireret til en skiferie i Tignes, kan du se mere her.

 

Kategorier: Tignes, Frankrig, Guidernes fif, Tips til skiferien

Velkommen til ...

Danskis blog!

Her på bloggen kan du finde alt, du har brug for at vide på skiferien. Guidernes guide til alle vores destinationer, gode råd til en familieskiferie med små børn, de bedste afterskisteder, snestatestikker og meget, meget mere.

Har du en idé til et blogindlæg? Så skriv til mail@danski.dk - så vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at besvare dit spørgsmål!


God fornøjelse.

    Senest blogindlæg