Drømmer du om at arbejde med skiglade gæster en hel sæson? Så skal du være guide for Danski. Det er et arbejde, hvor du får store smil, gode røverhistorier og helt fantastiske oplevelser med gæster og kollegaer. Morten har været guide for Danski, og han deler her ud af sine erfaringer som guide.
Inden Morten tog på sæson som guide, var han ude at rejse i et halvt år. Da han kom hjem besluttede han, at der skulle ske noget nyt – han ville have nye udfordringer. Derfor søgte han jobbet som guide hos Danski og tog op sin første sæson.
Klædt godt på til jobbet
Morten – og resten af guideteamet – var på Danskis guidekursus, inden han tog afsted til Alperne. Guidekurset indebar blandt andet et teambuilding kursus, hvor alle guiderne blev rystet sammen.
Danski giver dig en stor værktøjskasse med forskellige kompetencer og råd, som jeg virkelig har brugt under sæsonen. Uanset hvad der er opstået af udfordringer, så har jeg altid vidst, hvordan jeg skulle gribe det an, fordi jeg har fået så mange værktøjer med hjemmefra, fortæller Morten.
Det bedste arbejde
Morten har, som tidligere nævnt, været på sæson to gange – og han elsker stadig guidejobbet. Selvom Morten, og resten af guideteamet, nogen gange har lange arbejdsgage, så er dagene altid fyldt med sjove og udfordrende opgaver og arrangementer.
Det er nogen gange hårdt arbejde at være guide, men det er uden tvivl det bedste og sjoveste arbejde du nogensinde får, siger Morten.
Oplevelsen overstråler savnet
Hele sæsonen har Morten boet på et hotel sammen med alt andet Danski personale på destinationen. Fordi man bor så tæt, får man også et specielt sammenhold og tætte bånd til sine kollegaer. Derfor har det ikke været svært for Morten at være væk fra Danmark.
Jeg kan godt lide at komme ud og stå på egne ben – og det får jeg mulighed for i jobbet som guide hos Danski. Det er en stor personlig udvikling, og det er det jeg fokuserer på, når jeg er på sæson, siger Morten.
Morten savner selvfølelig sin familie og venner, men han er rigtig glad for det stærke sammenhold på destinationen – og hvis savnet bliver for stort, så sørger han for at tage en tur på ski, eller hygge ekstra meget med de andre guider.
Derfor skal du være guide
Som guide hos Danski får man en masse fantastiske oplevelser sammen med både gæster og kollegaer. Gudejobbet giver mulighed for at udfordre en selv – for eksempel hvis man har en udfordrende opgave, og man ender med at løse den og gæsterne står glade tilbage.
Det bedste ved at være guide for Danski er de tusindvis af oplevelser, du får med gæsterne, dine kollegaer – og ikke mindst alt det lækre skiløb, fortæller Morten.
Hvad skal der til for at blive guide?
Som guide hos Danski skal man være åben og udadvendt. Man skal være omstillingsparat, da der kan opstå situationer hvert øjeblik, som man skal kunne tage stilling til. Derudover skal man være smilende, da et smil altid spreder sig til gæsterne.
Mortens tre bedste råd til en kommende Danski guide er:
- Nyd det mens du kan – tiden går stærkt!
- Tag dig tid til oplevelser på destinationen
- Vær ansvarsbevidst og ikke bange for at tage beslutninger
Når Morten kommer hjem til Danmark, skal han studere. Men Morten er slet ikke færdig med at være guide – og han vil derfor være ugeguide for Danski de næste par år ved siden at studiet.