Drømmer du om at skifte liggestolen ud med en aktiv ferie i Frankrig? Så gør som Thomas Uhrskov og Rasmus DJ - besøg den franske Alpeby Tignes. Det er et uopdaget sommerparadis, du bare SKAL opleve!
Vi har sendt skiduoen Thomas Uhrskov og Rasmus DJ, som du måske bedst kender fra TV 2-programmet ”To på ski” til Tignes. Her skal de teste sommeraktiviteterne og tilbagemeldingen er klar:
”Udbuddet af aktiviteter er det fedeste! Det er en legeplads for hele den aktive familie, uanset alder og niveau.”
Græsgrønne Alper, en sneklædt gletcher og et wellnesshotel i særklasse er bare nogle af de lækkerier, Tinges har på menukortet om sommeren. Desuden kan du prøve kræfter med downhill mountainbiking, rafting i kajak og golf på Europas højest beliggende golfbane. Men Spørger man Thomas Uhrskov, er der særligt én ting, han husker tilbage på:
”Søen, den er vidunderlig! Her er der vandaktiviteter for både vovede og mindre vovede, og så er det bare fantastisk at opleve den storslåede natur, når man befinder sig på søen.”
Når man bevæger sig i Alperne er luften tyndere end herhjemme, men det i sig selv er en oplevelse værd ifølge Thomas Uhrskov:
”Det var en rigtig fed oplevelse at vandre i Alperne. Som de fleste ved, er luften tyndere, når man kommer så højt op, og det gør det lidt sværere at trække vejret. Til gengæld får man følelsen af, at det bliver lettere at gå og løbe, når man kommer hjem til Danmark igen, og det er jo fedt."
Går du med en drøm om at kombinere sommerferien med skiløb, er Tignes også stedet. Her kan du, ligesom Rasmus DJ, starte dagen med ski under fødderne på den 3.456 m. høje Grande Motte gletsjer. Efterfølgende kan du lægge vejen forbi en af byens autentiske restauranter med alt fra franske delikatesser, som frølår og foie gras, til lokale vine og oliven.
Uanset hvad du giver dig til, er humøret i top:
”Der var god stemning uanset hvilken aktivitet, vi kastede os over. Tignes er helt sikkert et besøg værd om sommeren. Men det kræver, at man kan li’ at være aktiv,” afslutter Thomas Uhrskov.
Se hvordan det gik Thomas og Rasmus da de besøgte Tignes lige her:
Læs mere om Tignes Sommer ved at klikke på den grønne knap herunder eller ring og bestil din sommerferie på tlf. 86 800 600.