Danskis blog - til skiløbere, af skiløbere

Solo eller single på ski?

Skrevet af | 24-02-2021 15:08:15

Blot fordi du er solo/single skal du ikke snydes for skiløb, solskin og socialt samvær. Skiferien er for dig der rejser selv og gerne vil være i selskab med andre med passion for skiløbet. Vi sætter rammerne for en hyggelig og sjov skiferie, hvor det sociale fællesskab er i fokus, på pisten, til afterski og om aftenen.

Wagrain – danskernes andet hjem

Solo/single turen går til Wagrain i uge 11. En skidestination hvor der er rigtig mange danskere og med god grund! Wagrain byder på 350 kilometer pister i op til 2188 meters højde. Du har også mulighed for at tage til Flachau, St. Johann og Zauchensee. Der er et bredt udvalg af velpræparerede pister til alle niveauer.

Du kommer til at bo på Klubhotel Widmoos, som har en god beliggenhed, med ski-in ski-out. Vores danske personale vil stå for at opvarte jer, når I kommer hjem fra pisten. Der bliver serveret 3-retters menu om aften og en lækker morgenbuffet.

Skiløb og socialt samvær

Vores guider sørger for at lave et godt ugeprogram, hvor du får kørt i store dele af skiområdet. De tager dig desuden med på de bedste restauranter og skaber hygge om aftenen på hotellet.

På denne skiferie har solo/singler mulighed for en masse skiløb og socialt samvær. Her kan de lære en masse nye mennesker at kende og måske skabe nye venskaber. Uden forstyrrelser fra grupper eller børnefamilier.

Kunne dette være noget for dig eller måske en anden du kender?