<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=358142404649489&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">

Sne overalt i Alperne

Udgivet af den 24-02-2021 15:29:06

Det vælter ned med sne i Alperne, og mange steder er der mere sne nu end på samme tidspunkt sidste år - og mere er på vej. Det tegner til en fantastisk skisæson for Danski og de skiglade danskere, der vender snuden mod Alperne i løbet af sæsonen. 

Snetabel

Herover ser du gennemsnitet på toppen i november og december 2016, hvor december 2017 kun er fra den 4. december og ikke et gennemsnit.

Knap 200 centimeter på toppen

Knap 200 centimeter sne på toppen. Så meget sne kan man allerede finde på nogle af destinationerne i Alperne – markant mere end på samme tid sidste år på flere destinationer. Endnu bedre for alle skiløbere er, at de melder mere sne.  

Så lidt sne skal der til

Hvert år er der bekymring blandt nogle skientuiaster om hvorvidt der nu er sne nok i Alperne, men der er ingen grund til bekymring. Hvis destinationerne ikke får helt nok sne til at åbne i november og december, så har stort set alle destinationer mange snekanoner og kan åbne - selv i plus grader. Der skal faktisk ikke mere end 20 centimeter sne til, for at man kan stå på ski. Det lyder ikke af meget, men det er nok – og det har alle destinationer i Alperne fået nu. Så det er bare frem med skiene og afsted. Desuden opgraderer mange destinationer hvert år med flere snekanoner. Denne sæson har Alpe d'Huez i Frankrig for eksempel investeret i 68 nye snekanoner, og er nu den franske destination med flest snekanoner. 

Drømme start i Østrig 

Danskernes favorit destination er altid lidt udskældt for ikke at have sne nok i starten af sæsonen, men i år er der ingen grund til disse spekulationer. Wagrain har nemlig allerede 100 centimeter sne på toppen nu, hvor der i november sidste år i gennemsnit kun havde 57 centimeter på toppen.  Allerede nu har Danski flere glade skiløbere i Ischgl og St. Anton. Her er der henholdsvis 60 og 125 centimeter sne. I december 2016 var der kun 40 og 45 centimeter sne på toppen i gennemsnit hele december. 

Hvis sneen skulle mangle i Østrig, så er der ingen grund til bekymring. I Wagrain kan man nemlig åbne 90 % af området med kunstsne.  

Frankrig skuffer aldrig

De første skiløbere er allerede sendt til Frankrig, og de kan se frem til meget sne. Danski har sendt gæster til Alpe d'Huez, Val d'Isere og Tignes i starten af december. Her venter der perfekte forhold på pisten. I Val d'Isere er der 80 centimeter på toppen nu, hvor der var 54 centimeter i gennemsnit i november 2016.  Alpe d'Huez er jo Danskis højborg. Vi har solgt rejser hertil i 33 år - og sneen her skuffer (næsten) aldrig. Her er der da også allerede 50 centimeter sne, som vores gæster kan slå sig løs på. Sidste år var der godt nok lidt mere sne, men med de mængder de melder den kommende tid, så er der ingen fare for ikke at komme på ski.

Generelt har alle Danskis destinationer i Frankrig fået meget sne – og det er ikke slut. De melder nemlig mere sne denne uge. 

Italien har mere sne end sidste år 

Det er ingen hemmelighed, at mange af de italienske destinationer ikke fik meget sne sidste år. Heldigvis er alle de italienske destinationer gode til at producere kunstsne. Danskis destinationer i Italien har allerede nu fået mere sne end sidste år på nær én. Sidste år var der i december cirka 40 centimeter sne på toppen, og i år har alle destinationer allerede mere end 50 centimeter. 

Det er lige ved, at der er mere sne nu på danskernes favoritdestination i Italien, Canazei, end der var hele sidste år. Lige nu er der 70 centimeter sne på toppen i Canazei, og sidste år var der maksimalt 98 centimeters sne – og det var i marts.

Den eneste destination i Italien der stikker lidt ved siden af de andre, er Cervina. Sidste år fik Cervinia, som den eneste af Danskis italienske destinationer, meget sne fra starten af sæsonen. Faktisk havde Cervinia allerede 148 centimeter sne på toppen i november mod 50 centimeter i år.

Pisterne er klar til en god sæson

Måske kan man tænke, at bare fordi der er kommet meget sne nu, så er det ikke sikkert, at det varer ved. Men der er kommet så meget sne i Alperne, at bunden for en rigtig god sæson er lagt. Selvom der skulle komme plus grader eller ikke komme sne et par uger, så er der stadig rigeligt med sne til at det bliver som en solid bund hele sæsonen.  

Kategorier: Alpe d'Huez, Canazei, Cervinia, Ischgl, Italien, Tignes, St. Anton, Val d'Isere, Wagrain, Frankrig, Forberedelse til skiferien, Østrig, Tips til skiferien

Velkommen til ...

Danskis blog!

Her på bloggen kan du finde alt, du har brug for at vide på skiferien. Guidernes guide til alle vores destinationer, gode råd til en familieskiferie med små børn, de bedste afterskisteder, snestatestikker og meget, meget mere.

Har du en idé til et blogindlæg? Så skriv til mail@danski.dk - så vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at besvare dit spørgsmål!


God fornøjelse.

    Senest blogindlæg