<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=358142404649489&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">

Skiferien går til ... Obertauern

Udgivet af den 24-02-2021 15:19:27

Danski kan i sæson 2018/19 tilbyde skirejser til Obertauern i Østrig. Området er ikke så kendt blandt danskere, men østrigerne selv elsker området - der er nemlig noget for enhver smag. Så overvejer du – eller har du bestilt en skiferie til Obertauern – så læs med her. 

Obertauern_danski

Her skal du stå på ski

Variationen af pisterne ved hver enkelt lift, er det vi ligger vægt på, når vi står på ski. Vores tre favorit lifter er følgende.

Den første er Zehnerkarbahn. Dette er den længste lift/gondol i Obertauern – derfor er det også der, hvor du kan få de længste nedfarter. Ved Zehnerkarbahn er der god mulighed for at variere dine nedfarter, da pisterne deler sig flere gange på vejen ned, hvilket betyder, at du kan variere dit skiløb en del.

En anden god lift er Seekarspitzbahn. Denne lift er længere end liften ved siden af, Kringsalmbahn, hvilket gør at du kan nå de samme pister med Seekarspitzbahn. Det gør, at der er flere muligheder med Seekarspitzbahn, hvor der er tre forskellige røde pister ned, som hver i sær tilbyder forskellige ting. Helt sikkert også en lift, som bliver din favorit.

Den sidste af vores yndlingslifter er Gamsleitenbahn 2. Denne lift tager dig op til en af Alpernes stejleste piste. Dette er uden tvivl den sværeste pist her i Obertauern, hvor du skal bruge alle dine færdigheder. Du kan ikke altid regne med, at pisten er præpareret, hvilket gør den endnu mere udfordrende. Dette er ikke en pist som jeg vil tage flere gange i streg, men det er en god pist at udfordre sig selv på. Det sværeste stykke er midterstykket, men der er der mulighed for at tage en blød rød udenom.

Her skal børn og nybegyndere stå på ski

Obertauern er mere børnevenligt, hvis du benytter skiskole – det vil sige, at skiskolerne har hvert deres børneområde, som er forbeholdt dem selv. Hvis ikke, så kræver det, at børnene ikke er nybegyndere, da de skal med stolelifte for at komme op i terrænet til de blå pister.

Hvis dette ikke er et problem, så er de blå pister i Obertauern både gode og brede, hvilket gør, at du har masser af plads at lege på. Ved Edelweisbahn er der også et lille børneland, hvor børnene blandt andet kan køre igennem tunneller og øve slalom.

Derudover er der også to træklifter. Den ene er Kirchbühellift, som ligger i bunden af byen, hvor du normalvis skal stå på ski til – men den tilbyder to gode blå pister. Den anden hedder Übungslift, og den ligger i toppen af byen, og er noget kortere end Kirchbühellift – men den skal du også normalvis stå på ski til. Disse to træklifter er rigtig gode for børn at stå på, når de har fritid og skal øve det de har lært. Kirchbühellift er også fin for forældrene at stå på, da trækliften er forholdsvis lang sammenlignet med Übungslift – så dette er et godt sted for familien at stå sammen.

Hvis du har børn med på skiferie, så kan det være en lang køretur til Obertauern. Derfor har vi lavet fem bagsædelege, som kan underholde de små i bilen.

Obertauerns hemmelige juvel 

Eventyrslandet på piste 2b-2c er et sjovt lille område, hvor du står mellem træerne samtidig med der kommer ”uhyggelige” lyde fra ”uhyrerne” på træerne. Derefter kommer du ned til en tunnel, hvor der er flere ”uhyggelige” skikkelser og lyde – dette er noget du nemt kan overse, men det er værd at opleve, når du er på skiferie i Obertauern.

Her skal du på afterski

I Obertauern er der en god afterski rute: du starter på Edelweisshütte, som klart er det sted med mest gang i den. Der starter afterskien klokken 15.30 med en speciel start sang. Der kan du hygge dig i et par timer, hvorefter du står på ski ned for enden af pisten til to festlige schirmbar, hvor festen fortsætter. Disse schirmbar ligger foran det største afterskisted, Lürzer Alm, hvor du derefter kan gå ind og slutte festen af.

 Alle disse steder kan også benyttes enkeltvis, men det er sjovt at tage fra sted til sted.

Når du skal på afterski i Obertauern, kan det måske være rart at kunne bestille to øl på lokalsproget.

Her skal du spise 

Hvis du gerne vil ud og spise i Obertauern, vil vi anbefale disse tre spisesteder.

Det første sted er Freiwild, hvor du får østrigsk mad og stemning. Det er rigtig god mad til fine priser. Der skal dog reserveres bord, da det er et mindre sted. De har blandt andet byens bedste weinerschnitzhel – den må du smage!

Hvis du gerne vil på et mere moderne østrigsk sted, så skal du tage til Steinbock. Her er det lidt finere mad, men i samme prisleje som Freiwild. Rigtig god restaurant at slutte ferien af på! Restauranten er desuden Beatels præget med plakater og musik på toilettet. Deres bøf er især god.

Sidst men ikke mindst, så skal du prøve at spise på Lürzer Alm. Østrigsk hytte med personale i leather-hoosen, hvilket giver en rigtig god atmosfære. Maden er overraskende god, men knap så østrigsk. De har Lürzer specialretter med spareribs, hot wings, pommes og bagt kartoffel – hvilket går rent ind hos de fleste. Derudover serverer de byens bedste pizzaer til klokken 00.00, hvilket altid er godt til late-night snacks, inden turen går hjem fra afterski.

Mine favoritsteder i Obertauern

Vi har tre favoritsteder i Obertauern – og vi er ret sikker på, du vil være enig.

Kringsalm er pistens bedste frokoststed. Kringsalm ligger nummer 1 på Tripadvisor og det er ikke uden grund! Stedet er meget hyggeligt og maden er i top. Kringsalm har hver dag forskellige dagens retter, som er utrolig lækre. Helt sikkert et besøg værd!

Du skal også besøge Latschn Alm. Det er byens musik sted, hvor der hver tirsdag kommer en ny artist. Det er meget hyggeligt, og det plejer altid at ende med at være en god aften.

Sidst men ikke mindst, så gør dig selv den tjeneste at besøge Sonnhof. Det er endnu et sted på pisten – og navnet siger næsten det hele. Det er solstedet, hvor du kan nyde en frisk øl eller et køligt glas hvidvin. Derudover er maden også meget god – dette er klart det foretrukne sted, når solen brænder.

Det skal du vide om Obertauern

Obertauern er østrigernes favorit sted, men det er også en af de dyreste områder i Østrig. Dette ses tydeligt på antallet af dyre og fine hoteller. Derudover er Obertauern også kendt for deres gode afterski-steder, hvilket muligvis også har noget med østrigernes valg. Men det vigtigste er at byen ligger i 1.700 meters højde, hvilket gør området meget snesikkert.

Når du er i Obertauern, finder du hurtigt ud af, at området hænger utroligt godt sammen. Du kan komme til alle steder med alle lifte, hvilket gør, at du altid kan komme hjem. Derudover er der to ruter som tager dig igennem hele området – Tauernrunden – der er både en grøn og en rød, hvilket indikerer, om du kører med eller mod uret rundt i terrænet.

Der er mange som ikke kender Obertauern, før de kommer herned, hvilket betyder at mange kommer til at anbefale området, når de kommer hjem, da alle er meget overrasket og glade for området.

Kategorier: Obertauern, Blandet, Forberedelse til skiferien, Guidernes fif, Østrig, Tips til skiferien

Velkommen til ...

Danskis blog!

Her på bloggen kan du finde alt, du har brug for at vide på skiferien. Guidernes guide til alle vores destinationer, gode råd til en familieskiferie med små børn, de bedste afterskisteder, snestatestikker og meget, meget mere.

Har du en idé til et blogindlæg? Så skriv til mail@danski.dk - så vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at besvare dit spørgsmål!


God fornøjelse.

    Senest blogindlæg