Danskis blog - til skiløbere, af skiløbere

Tør du afprøve Østrigs stejleste piste?

Skrevet af | 24-02-2021 14:16:17

En østrigsk perle i hjertet af Tyrol - I den bagerste del af Zillertal ligger Mayrhofen. Midt i Mayrhofen finder du kabineliften, der går direkte op til skisportssted. Med et liftkort til området får du adgang til i alt 650 km pister i Zillertal, Gerlostal og Tuxertal, som nemt og bekvemt kan komme rundt til med de gratis skibusser.


Den bedste piste – ifølge guiderne

Hvis man spørger guiderne i Mayrhofen, er den bedste piste i området den røde 15’er. Pisten ligger lige op til den lækreste restaurant på bjerget – Schneekarhütte, der bestemt, ligesom pisten, er et besøg værd.

Er en hældning på 78% for meget?

Hvis ikke, skal du selvfølgelig prøve Østrigs stejleste piste, Harakiri – denne piste ligger også i Mayrhofen. Pisten er ikke for nybegyndere, men for dem der har mod på lidt mere og gerne vil have en god historie til dem derhjemme.

Øl, flying hirsh og et iglohotel

Hvis man er klar til en omgang hyggelig afterski kan det anbefales at kigge forbi Brück ’n’ Stadl, der også er det mest klassiske afterskisted i Mayrhofen. Her drikker man øl og flying hirsch i lange baner, og DJ’en sætter gang i festen ved at få alle til at sætte sig ned for derefter at hoppe op og sammen sparke festen i gang. Ønsker du en helt speciel afterski oplevelse bør du tage forbi iglohotellet White Lounge.

Aktiv – ikke kun på skiene

Selvom skiløbet i Mayrhofen er suverænt byder byen også på andre oplevelser under skiferien. Man kan eksempelvis tage en tur i svømmebadet, hvor man kan slappe af i saunalandskabet. Man kan derudover også kaste sig ud i skøjteløb, curling, langrend, tennis og squash. Er man til fart over feltet, kan man også tage en kælketur eller en tur i den store vandrutschebane. Mayrhofen byder altså på langt mere end den traditionelle skiferieoplevelse og der er rig mulighed for at lave sjove aktiviteter med familien – også om aftenen, når I er klikket ud af skiene.

Mayrhofen er ikke længere en del af vores program, men vi har stadig mange skønne destinationer i Østrig og resten af Alperne. Klik på den grønne knap herunder og se mere.