<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=358142404649489&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">

Skiferie med børn

Udgivet af den 24-02-2021 15:35:54

Beslutningen er taget; til vinter skal ungerne for første gang med på ski – og så melder spørgsmålene sig! Hvornår er de egentlig gamle nok til at få brædder under fødderne for første gang? Er nogle destinationer i Alperne mere egnede til børn, og er der egentlig andet, du skal have styr på?

danski-familie-snowy-skiferie

Her kommer 4 gode råd til, hvad du skal have med i overvejelserne, når du skal arrangere den perfekte skitur sammen med ungerne. Skal det bare være nemt? Så tjek Danskis SnowyClub ud – der sørger vi for det hele!

Hvornår er ungerne klar til at stå på ski?

Den lille purk har i flere år kigget på dig med hundeøjne, og spurgt, om det ikke snart er hans tur til at komme med på ski. Men hvornår er man egentlig gammel nok?

Nogle mener, at børnene er klar til at stå på ski, når de er 2 år. Nogle at de skal være 4 år, og andre igen mener, de skal være endnu ældre. Det er svært at sætte et bestemt årstal på, da det også afhænger meget af barnet, og hvor nysgerrig og motorisk udviklet det er.

Hvornår de kan komme på skiskole, kan også give et praj om, hvornår de er klar. I Frankrig kan man, på langt størstedelen af skiskolerne, komme med når man er 5 år. Der kan være lidt forskel på aldersgrænserne, f.eks. kan man i Wagrain komme i skiskole når man er bare 3-4 år.

Hvad med transport og indkvartering

Når det kommer til transport, og indkvartering er der nok muligheder at vælge imellem. Lad os starte med transporten.

I kan enten køre selv, i bus eller flyve. Med små børn vil det være mest oplagt enten at køre selv eller flyve. Vælger I at køre selv, handler det om at gøre det hyggeligt. Sørg for at have forskellige slags underholdning med f.eks. i form af spil, dvd’er eller opgavebøger. Der skal være noget at fordrive tiden med, og husk ikke mindst nogle forskellige snacks. Sørg for at holde pauser jævnligt, så I kan få strukket ben og få lidt frisk luft. I kan også overveje, om I skal have en overnatning undervejs. Vælger I i stedet at tage flyveren, sparer I mange timers transport, hvilket kan være en god ting, når I har børn med. Flyveturen kræver dog stadig tålmodighed, så husk også lidt underholdning her.

Når det kommer til valg er indkvartering, kommer det meget an på, hvad I er til. Vil I gerne bo i en lejlighed, hvor I selv står for det hele, og det er helt op til jer selv, hvordan I skruer dagen sammen? Vælger I i stedet at bo på et hotel, sørger personalet for det hele. I skal kun tænke på at have det sjovt i sneen og hygge jer sammen!

Skal ungerne have fancy udstyr?

Hvad skal ungerne egentlig have på? Den tanke har med garanti strejfet dig, men det kan også virke som lidt af en jungle af finde rundt i. Som udgangspunkt skal de have skiundertøj, en form for fleecetøj og så selve skitøjet som skal være både vand og vindafvisende. Husk også hue, vanter, skistrømper og evt. halsedisse. Synes du det lyder som mange ting, du skal ud og have fat i? Det er det også, men der er ingen, der siger, at det hele behøver at være helt nyt. Du kan købe noget af det brugt og holde øje med januarudsalget – så kan du ofte skære en del af udgifterne!

Når det kommer til skiudstyret, kan det være en god idé at leje det. Ungerne vokser meget hele tiden, og vil ikke kunne passe tingene ret længe ad gangen. Når de små skal have brædder under fødderne, skal de også have både hjelm og googgles og glem ikke solcremen!

Få voksentid på pisterne!

Er du måske lidt trykket over udsigten til, ikke selv at få noget tid på pisterne? Så kommer der her et par idéer til, hvordan du kan få det kringlet, så du også selv kan suse ned ad pisterne.

Den første mulighed er, at I skiftes til at passe unger og suse ned ad pisterne. Den anden mulighed er, at I vælger at rejse sammen med andre eller tage bedsteforældrene med. Så er I flere til at deles om tjansen med at hygge med de små, og det giver mere ski-tid til alle. Den tredje mulighed er, at I vælger at hyre en barnepige. Det kan f.eks. være når de små sover middagslur, og så kan I få noget ski-tid sammen.

Kom og hils på Snowy

Synes du der er mange ting, du skal have styr på? Så læs lige med her, for vi har sammensat en pakke til jer, hvor vi sørger for det meste:

Har du hørt om SnowyClub? SnowyClub er for de mindste og deres familier.  Her sørger vores danske personale og kokke for det hele. Med SnowyClub får I børnevenlig tidlig aftensmad, pistevisning kl. 9.30, kælketur med Snowy og Pizzaaften uden mor og far. Der ud over kan I også låne klapvogne, børneseler, højstole og kælke. Mod betaling kan ungerne også komme på dansk skiskole eller blive passet af vores danske børneguider. 

Vi glæder os til at se hele familien, store som små.

Kategorier: Wagrain, SnowyClub, Børn, Blandet, Valloire, Tips til skiferien

Velkommen til ...

Danskis blog!

Her på bloggen kan du finde alt, du har brug for at vide på skiferien. Guidernes guide til alle vores destinationer, gode råd til en familieskiferie med små børn, de bedste afterskisteder, snestatestikker og meget, meget mere.

Har du en idé til et blogindlæg? Så skriv til mail@danski.dk - så vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at besvare dit spørgsmål!


God fornøjelse.

    Senest blogindlæg