<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=358142404649489&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">

Sestriere - En stjerne på Mælkevejen

Udgivet af den 24-02-2021 15:14:20

Tør du udforske et nyt område? Hvis du foretrækker skiløb i Italien, men endnu ikke har udforsket dette område, kan lidt godt skiløb i Sestriere anbefales. Sestriere er beliggende i det store og varierede skiområde Via Lattea, som på dansk betyder Mælkevejen.

sestriere-1024x808

Mere end bare biler

Har FIAT familien stået for mere end bare produktion af biler? Åbenbart! Byens vartegn er de to høje hoteltårne, som blev bygget af FIAT familien i 1930’erne. Tårnene skulle være et feriested for fabriksarbejderne i Torino, hvilket blev starten på et nyt skisportssted. Sestriere er ikke hvad man normalt forbinder med en hyggelig og charmerende bjergby, men er til gengæld funktionel og effektiv.

Verdensklasse skiløb og ingen kø ved lifterne

Med en beliggenhed i 2.035 meters højde er Sestriere en af Europas højst beliggende skibyer, hvilket har stor betydning for snesikkerheden. Det er især i nærområdet omkring byen, at den øvede skiløber finder de største udfordringer på de røde og sorte pister – det er også her de fleste OL skydyste fandt sted samt, hvor flere World-Cup løb er afviklet. Skiområdet er typisk italiensk og er ikke særlig besøgt af turister. Du får derfor nærmest pisterne og ikke mindst lifterne for dig selv. I området er der 400 km pister af varierende sværhedsgrad. Pisterne byder på massere af udfoldelsesmuligheder for både begynderen og den lidt mere rutineret skiløber. Sestriere var vinter-OL-by i 2006, hvilket har givet området et løft. Dette betyder, at området har et velfungerende liftsystem, som i dag binder området godt sammen og gør det muligt at tage på længere dagsture og alligevel nå hjem, inden sidste lift lukker.

Sestrieresne2-1024x683

Tag på besøg i Sauze d’Oulx og Mongenevre

Hvis man er klar på eventyr, kan man tage en tur igennem skoven til Sauze d’Oulx. Liftkortet giver desuden mulighed for at tage en enkelt dag i skønne franske Mongenevre som I kommer til via Claviere.

Sestriere er desværre ikke en del af vores program længere, men vi har stadig tre skønne destinationer i Italien. Klik på den grønne knap herunder og se mere.

Kategorier: Italien, Sestriere, Forberedelse til skiferien, Tips til skiferien

Velkommen til ...

Danskis blog!

Her på bloggen kan du finde alt, du har brug for at vide på skiferien. Guidernes guide til alle vores destinationer, gode råd til en familieskiferie med små børn, de bedste afterskisteder, snestatestikker og meget, meget mere.

Har du en idé til et blogindlæg? Så skriv til mail@danski.dk - så vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at besvare dit spørgsmål!


God fornøjelse.

    Senest blogindlæg