<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=358142404649489&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">

Alternativet til den populære piste Sellaronda

Udgivet af den 24-02-2021 15:28:54

Lagazuoi – The Hidden Valley. Canazei er et kæmpemæssigt skiområde på 1200 km. piste. Hvorfor stort set alle besøgende absolut skal køre på Sellaronda pisten dag ud og dag ind, er uforståeligt. Der er jo så rigeligt andre gode pister. En af dem vi vil promovere her, er Lagazuoi.

For at finde den skal man lidt på jagt. I hele området er der store skilte, der prajer mod Sellaronda pisten i Canazei. Men er man opmærksom, kan man finde de små skilte, hvor der står; Gran Guerra.

Mærk historiens vingesus

Følger man dem, kommer man til foden af Mount Lagazuoi. På toppen finder du den mest imponerende udsigt. Men det er først når du vender dig mod dalen og får øje på bjergvægen at du får en overraskelse. Den er fyldt med huller og gange som en schweizerost. Under 1. Verdenskrig var Mount Lagazuoi brændpunkt mellem de østrigske og italienske tropper. Dette resulterede i lange gange gennem bjerget. Men selv krig kan ikke standse Dolomitterne. Soldaterne var ikke parate til den bidende kulde, laviner og lodrette klippevæge. Mænd fra begge lejre blev ofre for bjerget. Med alt dette i tankerne, bliver man lige nødt til at sluge en ekstra gang.

Sellaronda bliver sat i perspektiv

Når historieundervisningen er slut... Venter en helt igennem fantastisk tur ned gennem dalen, med frosne vandfald på begge sider. Der ligger én eneste restaurant på pisten, og rammer du den lige til middagstid, og står solen højt på himlen bliver det simpelthen ikke bedre. Her får du nemlig serveret store bøffer på varme sten.

Turen tilbage til Alta Badia kan taget i hestevogn og så er oplevelsen komplet og noget af glansen går pludselig lidt af Sellaronda.

Vores dygtige guide fandt Lagazuoi og filmede noget af turen. 

Kategorier: Canazei, Italien, Historier fra skiferien, Tips til skiferien

Velkommen til ...

Danskis blog!

Her på bloggen kan du finde alt, du har brug for at vide på skiferien. Guidernes guide til alle vores destinationer, gode råd til en familieskiferie med små børn, de bedste afterskisteder, snestatestikker og meget, meget mere.

Har du en idé til et blogindlæg? Så skriv til mail@danski.dk - så vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at besvare dit spørgsmål!


God fornøjelse.

    Senest blogindlæg