<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=358142404649489&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">

Ischgl - Fem hurtige fifs fra guiderne

Udgivet af Hubspot System den 24-02-2021 15:45:17

 

Ischgl er et af Østrigs mest eftertragtede skisportssteder, og det er ikke uden grund!

Ischgl er en moderne skisportsby tilsat en masse østrigsk charme. Her finder du historie, afterski og verdensklasse skiløb på et og samme sted. Ischgl ligger midt i Paznaundalen i 1.400 meters højde, og er omgivet af Silvrettabjergene.

Skiløbet i Silvretta Skisportsarena er virkelig godt og varieret, da pisterne ligger i 2.000 meters højde, så du er altid sikker på sne. Ischgl er et af Østrigs bedste og mest populære skiområder, derfor er der også god grund til at tage dertil. 

Af: Guiderne i Ischgl sæson 2018/2019

Ischgl Skiferie Danski Guider

Guiderne i Ischgl i Østrig kan skrive under på, at Ischgl er det bedste skiområde, og derfor vil de give dig 5 gode grunde til, hvorfor din næste skiferie skal gå dertil. 

Nummer 1 – Guidernes favorit piste

Guidernes afgjorte favorit er den blå piste nummer 11, der går fra toppen af lift B2. Grunden til at denne piste er blevet vores favorit er uden tvivl fordi den er dejlig bred, med en tilpas hældning.

Her er der rig mulighed for, at du kan lege lidt og udfordre dig selv, da pisten også er lang nok til, at du kan nå at få en masse fart på. Derudover er pisten både god først og sidst på dagen. Det er en piste, som du altid kan vende tilbage til sidst på dagen, uden at være bange for at den er opkørt. Vores absolutte favorit piste!

Skiferie i Ischgl i Østrig

Nummer 2 - Die Nachtrodelbahn

 Byens sjoveste aktivitet for hele familien, er uden tvivl den kendte kælkebane, Die Nachtrodelbahn. Kælkebanen er en af de længste i Østrig med sine 7 kilometer, hvor turen starter på toppen af Idalp og ender ud helt nede i byen.

Du kælker på gode gamle trækælke, hvor kun du styrer hastighed og teknik. Her garanterer vi altså et godt grin for hele familien, og beklager på forhånd for de ømme mavemuskler efter turen.

Til turen anbefaler vi at have hele udstyret på, det vil sige hjelm, goggles og halsedisse og vi anbefaler IKKE at kælke i skistøvler. Tag derfor gerne et par solide vinterstøvler med til turen - så er du sikret den bedste tur ned ad kælkebanen!

Kælkebane Ischgl Skiferie Østrig DanskiNummer 3 - Videralp

En af de ting, som adskiller Ischgls skiområde fra mange andre østrigske skiområder, er restauranterne på pisten. Dem findes der nemlig ikke mange af, men dem der findes – de er gode!

Derfor har det også været svært for os at skulle udpege den bedste, men prisen må altså gå til Videralp. Restauranten har en skøn beliggenhed i rolige omgivelser, og en fantastisk udsigt. På Videralp har de gratis solstole, hvor du kan ligge hele dagen og nyde en kold aperol spritz i den bagende sol.

Derudover er maden også noget for sig selv. Vores favorit på menukortet er ofenkartoffel, en bagt kartoffel, som du aldrig går galt i byen med. Du spiser altid godt på Videralp, og det er en klar anbefaling fra os at besøge restauranten.

danski-skiferie-ischgl-østrig-afterski

Nummer 4 - Ischgls bedste afterskisted

...er uden tvivl Kitzloch. Kitzloch er stedet hvor langt de fleste skandinaviske gæster samles, og det betyder selvfølgelig god stemning! Her bliver der langet weissbier og flügelshots over bordet i lange baner, mens DJ Boris sørger for at skabe præcis den stemning, som alle afterski-tilhængere søger.

Når solen står højt på himlen, er der også mulighed for at sidde udenfor Kitzloch og nyde sin kolde fadøl. Dermed sagt er Kitzloch et sted for alle.

Guidernes tip! Grundet stedets popularitet, anbefaler vi guider altid at booke bord, hvis I er mere end otte personer som skal på afterski sammen.

Nummer 5 - Det vidste du ikke om Ischgl

Ischgls effektive liftsystem slår rekorder gang på gang. Den konstante udvikling gør at køerne til liften bliver mindre og mindre. Den nyeste rekord i sæsonen 2018/2019 er udbygningen af den gamle Gampen, E4 lift.

Liften er gået fra at kunne fragte 2400 personer op i timen til at kunne fragte 2800 personer op i timen, i en højdeforskel på 924 meter. Derudover er lifttiden blevet forkortet med et minut. I Ischgl gør de alt for hele tiden at forbedre sig!

Interesseret i en skiferie til Ischgl? Så kan du se mere her.

 

Kategorier: Ischgl, Afterski, Guidernes fif, Østrig, Tips til skiferien

Velkommen til ...

Danskis blog!

Her på bloggen kan du finde alt, du har brug for at vide på skiferien. Guidernes guide til alle vores destinationer, gode råd til en familieskiferie med små børn, de bedste afterskisteder, snestatestikker og meget, meget mere.

Har du en idé til et blogindlæg? Så skriv til mail@danski.dk - så vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at besvare dit spørgsmål!


God fornøjelse.

    Senest blogindlæg