Vi har nu tilbragt en hel sæson som Danski guider her i Montgenèvre, og vi vil rigtig fortælle, hvorfor der i vores øjne slet ikke kan være nogen tvivl om, at det er denne skønne destination skal danne rammen for din næste skiferie. Helt konkret har vi 5 gode grunde – og vi er ret overbeviste om, at du ikke behøver mere.
Af: Danskis guider i Montgenèvre sæson 2017/18
Montgenèvre hører til de Cottianske Alper, som skaber grænsen mellem Frankrig og Italien. Her er der altså mulighed for skiløb i begge lande. Montgenèvre er en lille, hyggelig by – godt nok en af de mindre kendte skidestinationer, men det betyder blot, at mindre tid bliver spildt på at stå i kø til lifterne, og at der er mere plads på de mange, lækre pister. Første gang byen husede skigæster var i 1907, hvilket gør den til Frankrigs ældste skidestination.
Byen ligger i 1860 meters højde og områdets højeste skiløb findes i 2450 meter. Skiområdet består af 83 pister, som tilsammen løber op i 110 skønne pistekilometer, som du kan bruge din ferie på at udforske. Området byder på alt fra rolige blå nedfarter til de mere krævende sorte pister, hvor vovehalsen kan få lidt fart i skiene. Montgenèvre er altså et område, der har noget at byde på for alle aldre og skiniveauer.
Montgenèvre er en del af skiområdet Via Lattea, hvilket betyder ”Mælkevejen”. Via Lattea består af det franske område Montgenèvre, og de italienske områder Claviere, San Sicario, Sauze d’Oulx og Sestriere. I 2006 var Via Lattea vært for de Vinter Olympiske Lege, hvilket har medført denne sammensmeltning af de forskellige områder. På liftkortet til Montgenèvre har du adgang til skiområdet i Claviere hele ugen. Du har også en dag, hvor du kan bevæge dig længere ud ad mælkevejen. Hvis det er ikke er nok, kan du tilkøbe en dag ekstra til at udforske de 300 ekstra pistekilometer, du finder i resten af Via Lattea.
I Frankrig gør man ikke så meget i spisesteder oppe i terrænet. Til gengæld er der fyldt med lækre spisesteder nede i byen i gåafstand fra pisten. Her vil vi udpege nogle af vores favoritter.
Her finder du en af byens absolut bedste restauranter med lækre franske retter på aftenmenuen. Forretten kunne for eksempel byde på vinbjergsnegle i hvidløgssauce eller møre frølår, som selvfølgelig skal akkompagneres af en af deres udsøgte vine. Hvis du ønsker en hyggelig aften med god mad på et lille intimt sted lige i den franske ånd, så er det her du skal søge hen.
Har du lyst til et lækkert fransk måltid, men er ikke helt til snegle og frølår? Så foreslår vi, at du går på La Cave. Du skal bestille en platte, hvorefter du får serveret et udvalg af lækre, lokale oste og pølser med lækker, fransk baguette til. Har du lyst, kan du tage et kig rundt på alle vinreoler, der fylder væggene i restauranten og udvælge den vin, du gerne vil have til maden. Smagte platten så godt, at du er nødt til at have noget med hjem? Gå bare forbi deres udskæringsafdeling på vej ud og får lidt ekstra med hjem til senere.
Når vi snakker pizzeriaer, må vi sige, at det kan mærkes, at vi befinder os et stenkast fra den italienske grænse. Især Pizza des Ecsartons har et spændende udvalg af delikate pizzaer. Her er guidernes favorit den italiensk-inspirerede pizza, Italienne, som toppes med blandt andet parmaskinke, pesto og parmesan.
Vil du til Italien og spise pizza? Du kan klikke i dine ski og krydse grænsen over til området Claviere, som hører med på liftkortet. Her klikker du af dine ski og bevæger dig op til et lille gult hus. Her finder du Kilt Restaurant, som laver virkelig lækre pizzaer og skønne pastaretter, lige i den italienske ånd.
Trænger du til lidt afveksling fra skiløbet, eller har du ikke fået kørt benene helt i sænk efter dagen, så er der mange andre muligheder i Montgenèvre. Byen har blandt andet en fin lille skøjtebane, hvor du kan tage hen og hygge dig lidt. I området er det også rigtig populært at gå på snesko. Har du mod på det, kan du leje sådan at par og begive dig ud i terrænet på en ny måde. For dem der mangler at få lidt vind i håret, kan vi anbefale at du prøver Luge Monty Express. Det er en monorailbane, som har en nedstigning på 1400 meter på en 300 meter lang bane. Her kan du nå en maksimalhastighed på 60 kilometer i timen. Trænger du bare til noget afslapning efter en lang dag spå ski, er der mulighed for at tage en tur i Durancia spa, som er beliggende lige ved siden af pisten.
Vi håber, at du vil besøge denne lille, hyggelige, franske perle i Alperne, og at du får en helt fantastisk ferie.
Montgenevre er desværre ikke en del af vores program længere - men vi har mange andre fantastiske destinationer!