<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=358142404649489&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">

Guide: Gør det selv eller pakkerejse?

Udgivet af den 24-02-2021 15:39:26

Står du og er i gang med at planlægge årets skiferie, og overvejer du, om du skal gøre det selv, eller om du skal bestille gennem et skirejsebureau? Så lad os hjælpe dig! Herunder giver vi dig seks grunde til, at du skal vælge et skirejsebureau frem for gør det selv.

danski-goer-det-selv-pakkerejse

NR. 1 - Vi gør det for dig

Søger du stolpe op og stolpe ned på nettet for at finde ud af, hvilken destination der passer til lige netop dig og dine med skiløbere? Det er her et skirejsebureau kommer ind i billedet. Vi vil nemlig gerne hjælpe dig med at finde den skiferie, der passer perfekt til dig - uanset om du vil på en skiferie med svære pister, skiferie med afterski, eller måske skal du have børnene med på ski.

Endnu bedre er, at skirejsebureauet ikke kun hjælper med at finde skiferien, men også med at booke skiskole, skileje og transport til Alperne - ja, faktisk kan du endda helt gratis låne barneseng, barnesele og meget mere! Vi kender destinationerne i Alperne som vores egen baglomme, og vi kan derfor skræddersy en skiferie der passer perfekt til jeres behov og ønsker.

Hvis du gør det selv ...

Du kan naturligvis også arrangere skiferien på egen hånd, men det kræver tid og planlægning, og det kan hurtigt blive uoverskueligt. Tænk over hvor meget arbejde der er i at finde hotel, transport, skileje, liftkort og meget mere - det er altså ikke bare et par timer der er tale om!

NR. 2 - Vi er din sikkerhed

Når du rejser med et skirejsebureau på årets skiferie, så er det sikkert - vi er nemlig din sikkerhed. Så lad du bare dine bekymringer blive hjemme! Hvis flyselskabet går konkurs, lejligheden ikke er som du forventer, området må lukke fuldstændigt eller der sker noget andet uventet eller uforudset, så er du i sikre hænder.

Tro os, det er ikke sjovt at diskutere med en Hausfrau der kun taler tysk! Men det er her vores søde og hjælpsomme guider kommer ind i billedet. De ved, hvordan man skal håndtere sådan en situation - og hvis de har brug for yderligere hjælp, så er kontoret i Danmark klar til at hjælpe. Skirejsebureauets fornemmeste opgave er at gøre din skiferie til den bedste.

NR. 3 - Vi giver dig den bedste pris

Prisen er selvfølgelig en vigtig faktor, når du skal vælge, hvordan årets skiferie skal arrangeres. Der hersker en generel opfattelse af at rejsen kan gøres billigere med gør-det-selv-modellen. Dette behøver dog ikke at være sandt!

Hos Danski har vi prisgaranti på alle vores rejser. Det betyder, at du trygt kan bestille din skiferie hos os til den bedste pris. Finder du en identisk rejse hos et andet selskab senest 14 dage efter dit køb - så refunderer vi forskellen! Det giver ro i maven og vished om at du er sikret den bedste pris på årets skirejse.

NR. 4 - Vi samarbejder kun med de bedste

Det er ikke kun prisen du kan regne med, når Danski arrangerer din skiferie. Lader du os stå for at arrangere din skiferie, kan du være sikker på, at produktet du får er okay. Vi samarbejder nemlig kun med de bedste - både når det kommer til skileje, hoteller, lejligheder, skiskole med mere.

NR. 5 - Vi er med dig hele vejen

Har du prøvet at stå i Alperne og føle dig lidt alene, når du skal hente nøglen et sted, du ikke kan finde, liftkortet et tredje sted og ikke kan finde supermarkedet? Når du rejser med os, så er vi med dig hele vejen - fra du besøger vores hjemmeside, til du står i Alperne og igen står af flyet hjemme i Danmark.

Vores hold af dygtige rejsekonsulenter har et mål - at finde drømmerejsen til dig! Vi laver alt planlægningsarbejde for dig, og kan skræddersy en skiferie til dig ligesom du ønsker den.  Når du er kommet til Alperne, står vores dygtige hold af guider klar til at tage imod dig. De er på destinationen for din skyld, og de er klar til hjælpe dig under skiferien, hvis der skulle opstå problemer eller du har spørgsmål.  Du kan bruge dem, som du vil - hvis skiferien bare spiller, så er det ikke sådan de kommer rendende i tide og utide, hvis du ikke ønsker det.

Og endnu bedre er ... 

At vi har den specielle og anderledes skiferie! Alle har forskellige behov og ønsker til deres ferie - det er vi bevidste om her hos Danski. Derfor har vi forskellige tema skiferier - og hvem ved, måske én af dem passer til dig?

Hvis du rejser alene på skiferie …

Så skal du med på vores solo ture - som ikke er en score tur! Her rejser alle, af den ene eller anden årsag, alene på ski. Vi har både solo turen og Solo på ski +50, dig der er yngre og gerne vil møde andre.

Hvis du gerne vil blive bedre til at stå på ski …

Så har vi SkiBootCamp! Fire dages intensiv skiferie med fuld fokus på at gøre dig til en bedre skiløber. Her får du undervisning af de dygtige og kompetente instruktører fra Oure skolerne, og vi kan love dig, at det bliver hårdt, fedt og at du vil rykke dig rigtig meget.

Og det var blot nogle eksempler! Tema skiferier buldrer frem og bliver mere og mere populære. Hvorfor? Jo, fordi alle er i samme båd og kan forstå hinanden - og så er det bare rigtig hyggeligt!

Overbevist?

Så ring til os på 86 800 600 og lad os sammen finde den helt rigtige skiferie til dig. 1-2-3, så har du bestilt årets skiferie der passer perfekt til dine ønsker og behov!

Kategorier: Blandet, Forberedelse til skiferien, Tips til skiferien

Velkommen til ...

Danskis blog!

Her på bloggen kan du finde alt, du har brug for at vide på skiferien. Guidernes guide til alle vores destinationer, gode råd til en familieskiferie med små børn, de bedste afterskisteder, snestatestikker og meget, meget mere.

Har du en idé til et blogindlæg? Så skriv til mail@danski.dk - så vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at besvare dit spørgsmål!


God fornøjelse.

    Senest blogindlæg