Når du tager dine børn med på skitur (specielt første gang) er der ikke langt fra kaos til den absolut bedste tid. Vi har samlet gode råd og anbefalinger - så du kan få den bedste ski-oplevelse som familie. Også til alle jer der skal afsted på ski føste gang med børn. Skiferien med børn er bare den bedste gave man kan give sig selv og sine børn.
Vælg den rigtige destination
- Med dansk skiskole. Skal børnene på skiskole skal den være dansktalende. Det gør børn og forældre trygge.
- Med dansk børnepasning – så mor & far kan få skiløb alene.
- Et godt skiområde med velpræparerede børnevenlige pister. Gerne flere pister samme steder hen. Gør det let for flere niveauer.
- Hvor der går en kabine op hvis i har helt små børn med. Så kan alle - også dem i klapvogn, mødes til frokost.
- Med en hyggelig by. Specielt hvis mor ikke er lige så stor ski-entusiast som far. Eller mormor er med.
- Gerne med SnowPark - større børn elsker at lege i park.
Vælg det rigtige hotel
- Hvor de rigtig godt kan lide børn – også når de griner højt og slæber sne ind. Og spilder...
- Hvor der er andre børn. Børn elsker andre børn.
- Hvor ungerne IKKE skal gå langt for at komme på ski – det er bare besværligt ;) Ski-in ski-out er lettest for alle.
- Med god halvpension – mor skal jo også holde ferie (Jo - vi ved godt at far også ofte laver mad).
- Med børnevenlig mad, som ungerne kan lide og som mor ikke syntes er for usundt.
- Hvor maden ikke serveres for sent.
- Hvor der er børnearrangementer – for børn med andre børn! Dejligt for børn og meget afslappende for forældrene.
De andre gode råd til skiferie med børn
- Vær realistisk omkring hvor meget du selv får stået på ski – specielt de første par skiture med børnene. Er dine børn små (3-5 år), så kan de ikke nødvendigvis holde til en hel dag. Hold pauser, tag Uno/iPad med, så der kan spilles i pauserne.
- Husk mere end ét sæt luffer og sokker. Når de holder pauser sidder de ned. Når i spiser frokost leger de i sneen. Når de har spist vil de gerne kælke. De bliver våde. Det er bare sjovest at stå på ski med varme hænder.
- Skiskole! Det er fedt at stå på ski med andre børn. MEN kun hvis dit barn er klar til det! I Østrig kan børn komme på skiskole fra de er 3 år. Men det er altså ikke alle børn der synes, det er lige fedt at blive afleveret til en fremmed i dette nye element - i skistøvler. Skiinstruktørene er ofte kun én til flere børn.
- Prøv skisele til de små (3-5 år). Det er meget bedre end at køre med dem mellem benene. Er du en god og stabil skiløber er det er en sjov måde at stå på ski rundt i terrænnet med dit barn. Børnene føler sig trygge, står rigtigt oven på skiene og kan komme med rundt. Start på de grønne og blå pister - så du og barnet har styr på det.
- Børn elsker at lege på ski – også med mor og far. Skovstier, SnowParks og alt andet med små buler og hop er bare sjovt. Husk de lærer super godt når de har det sjovt og får god balance. Så lad være med at rette på ungerne - men slæb dem med ud i humblerne...Det er ret sjovt;)
- Børn elsker at være sammen med andre børn – også på ski. Børn pylrer ikke nær så meget når der er andre børn.
- Vær tålmodig. Respektér at børn ikke nødvendigvis synes, at alle skidage er lige så fede som dig. Men det kommer!
Danski anbefaler
I Danski har vi nøje udvalgt 4 destinationer og hoteller som opfylder disse krav. Vælg en skiferie med SnowyClub i enten Livigno, Alpe d'Huez eller Wagrain.