Brug for hjælp? Ring til 86 800 600 fra kl. 09:00-21:00, så er vi klar til at hjælpe.

Skiene & skiløbets historie

Udgivet af Danski den 18/01/2019 13.51
Danski

Når vi alle sammen spænder de to brædder fast på vores fødder og gør klar til at suse ned ad pisten, er der ikke mange, der tænker på historien bag det, der skal transportere os frem over sneen. For rigtig mange år siden, da fortidens mænd gjorde det samme, var det nemlig med en helt anden agenda, end den vi har i dag. Skiene var nemlig et helt essentielt middel til overlevelse. Og ja - dengang var det kun mændende, der stod på ski.

Oldskiis(Västerbottens museum)

Redskab til menneskets eksistens

Brede, smalle, spidse, lange, korte og buede. De findes i mange forskellige former og længder. De er blevet vores bedste ven henover vinteren – og nogle man, næsten, altid kan stole på. Det er enhver drengerøvs legetøj og den sejeste kvindes køretøj. Det er utroligt, hvordan to planker kan være med til at skabe glæde til flere hundrede tusinde danskere, der hvert år tager dem på nakken og gør sig klar til pisten.

Men dette rusmiddel har ikke altid haft den samme effekt på folk, som den har på os.

I fortiden, for omkring 5000 år siden, var de et hjælpemiddel. Et redskab, der kunne være forskellen på liv og død. Når man tog skiene på sine fødder, var det ikke for at køre 110 km/t ned ad for morskabens skyld. Nej, det var for at kunne komme hurtigere rundt på de snedækkede skråninger, når dagens måltid skulle findes, jagtes og nedlægges.

Skiløb for 35.000 år siden

Man siger, at ski og det at stå på ski faktisk har rødder endnu længere tilbage. Der er historikere, der mener, at det stammer helt tilbage til for ca. 35.000 år siden, hvilket de har udledt fra gamle fund af klippemalerier. Selvom der bliver diskuteret, hvor langt tilbage vi kan snakke om skiløb, så er de fleste dog enige om én ting.

At det i hvert fald ikke var for glædens skyld, at skiene blev brugt til at starte på. Det var til dels for at krydse lange strækninger, når de om vinteren frøs til is. Og så var det, som tidligere nævnt, til jagt. Årene gik og ski og skiløb blev flere steder ved med at have samme formål som dette. Men langsomt begyndte man at opdage, at skiløb kunne meget mere.

Skiing history

Skiløb for os alle sammen

Det siges, at den næste ”æra” inden for skiløb begyndte i midten af 1700-tallet, hvor den norske hær afholdte konkurrencer for at teste soldaternes evner. En af de konkurrencer var alpint skiløb, hvor de skulle klare sig gennem nedkørslen og derefter forsøge at skyde mod mål. Folk blev langsomt mere og mere bevidste om, at skiløb måske kunne bruges til andet end et redskab til jagt og transport – og desuden fik de øjnene op for, at det gav et helt andet adrenalinsus, hvis man kørte ned ad i stedet for kun at køre på lige stykker.

Herfra gik udviklingen hurtigt, og da de nordiske ski-discipliner kom med ved De Olympiske Lege i 1924, tænkte folk, hvorfor alpint skiløb ikke også skulle med. Det kom det i 1936, og folk blev for alvor gjort opmærksomme på den fantastiske sport, hvor man kan opnå samme hastigheder som en bil på motorvejen. Mellem 1955 og 1965 tog skiløbet for ”almene” mennesker virkelig fart. Skiløb blev gradvis lettere tilgængeligt for folk, blandt andet på grund af udviklingen inden for ski og støvler. Et eksempel på dette, var da skistøvler i læder, som de altid havde været, blev erstattet af støvler i plastik, som var meget mere praktiske. I den her periode blev det altså alt i alt nemmere for ”ikke-professionelle” mennesker at dyrke skiløbet.

En del af historien

Resten er stort set historie – og skiløb er nu næsten alle steder blevet en fast del af verden. Men bag de to brædder, som tidligere var lavet i træ og har gennemgået en utrolig udvikling, så de i dag stort set udelukkende er lavet af glas- eller kulfiber, gemmer sig en lang historie. Når vi hvert år pakker vores ski og smider dem i tagboksen eller ind i flyet, er der ikke mange, der tænker på den historie. Ski og skiløb er over en tidsperiode på, hvem ved, 35.000 år gået fra at være en nødvendig brik i menneskets overlevelse til at være manges allerbedste legetøj om vinteren.


Synes du også, at skiløb har en fantastiske historie - og har du lyst til at være en del af den videre fortælling. Hvad så med at tage på en fantastisk skiferie til Alperne? Du kan finde din skiferie her, eller ringe til os på 86 800 600.

 

Kategorier: Blandet, Historier fra skiferien, Udstyr

Velkommen til ...

Danskis blog!

Her på bloggen kan du finde alt, du har brug for at vide på skiferien. Guidernes guide til alle vores destinationer, gode råd til en familieskiferie med små børn, de bedste afterskisteder, snestatestikker og meget, meget mere.

Har du en idé til et blogindlæg? Så skriv til line.luff@danski.dk - så vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at besvare dit spørgsmål!


God fornøjelse.

    Senest blogindlæg