Danskis blog - til skiløbere, af skiløbere

Få danskere har den rette forsikring på skiferien

Skrevet af | 24-02-2021 14:42:25

Husk forsikringen, hvis uheldet skulle være ude. Har du helt styr på, hvordan du er dækket med det nye blå sygesikringskort? 1. august 2014 trådte de nye regler i kraft, og det betyder, at man ikke er dækket som man var tidligere. Det kan være en jungle af finde rundt i, men jeg vil forsøge at guide dig igennem. Til sidst er der en lille tjekliste, hvor du hurtigt kan se, om du har styr på de vigtigste ting.

 

En undersøgelse lavet af TNS Gallup viser fx at 29% af danskerne stadig tror, at de kan få hjemtransport   hvis de har det blå sygesikringskort. Det har man ikke engang kunnet med det gule sygesikringskort siden 2008! 

Her kommer en liste over, hvordan det blå sygesikringskort dækker dig, når du er på ferie i EU, Norge, Island, Schweiz eller Liechtenstein:

  • Du har samme rettigheder som indbyggerne i det land du besøger
  • Det blå sygesikringskort dækker IKKE hjemtransport ved skade eller død
  • Kortet dækker kun, hvis behandlingen er tilknyttet den offentlige sygesikring i landet
  • Du kan komme til at betale en del af behandlingen selv, hvis det er kutyme i landet. Din kommune kan hjælpe dig med at få hele eller dele af beløbet refunderet, når du kommer hjem.
  • Det blå sygesikringskort dækker akut sygdom og tilskadekomst
  • Der er ingen offentlig alarmcentral mere
  • Det blå sygesikringskort gælder ikke planlagte behandlinger

Vidst du alt det overstående? Nu er det tid til at se på, hvordan man sørger for, at man er dækket ordentligt ind.

Tjekliste

  • Dækker din rejseforsikring skirejser, eller kræver det et særligt tillæg?
  • Dækker din rejseforsikring hjemtransport, og er der en alarmcentral du kan komme i kontakt med? Husk at ha’ nummeret med!
  • Hvad sker der, hvis dit skiudstyr bliver stjålet? Dækker din indboforsikring?
  • Skal du på kør-selv ferie, så få tjekket op på din bilforsikring. Hvordan er du dækket, hvis bilen går i stykker på turen?
  • Hvad sker der, hvis jeg kører ind i en anden? Er jeg dækket af min indboforsikring så?
  • Hent appen “European Health Insurance Card”. Her kan du få informationer om, hvordan det blå kort dækker i de forskellige lande.