<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=358142404649489&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">

Derfor skal du på skiferie til Italien

Udgivet af den 24-02-2021 16:08:50

Hvad karakterisere egentlig skiferie i Italien udover pizza, spagetti carbonara og risotto selvfølgelig! Det vil jeg lynhurtigt fortælle dig nu...

Danski-Ski-BW-30

5 grunde til en skiferie til Italien

❆ Du får serveret Alpernes bedste mad i bedste Lady & Vagabonden-stil

❆ Pisterne er enormt brede og altid velpræparerede - det er lækkert!

❆ Skiområderne er generelt højtbeliggende, så der er god snegaranti

❆ 'Value for money' - det er langt billigere at leve i Italien

❆ Til den ekstreme skiløber er der mulighed for helikopterski ;)

De forskellige destinationer

Italien er enormt varieret. De har lidt af alting. Er man erfaren skiløber skal man vælge en by som Sauze d'Oulx eller Sestriere. Her er den overskyggende farve på pisterne rød og der er gode muligheder for off-road, hvis vejret tillader det. I Sestriere lyser projektører udvalgt pister op, så man kan få en lidt anderledes ski oplevelse.

Er man en børnefamilie der skal afsted, eller er du bare endnu ikke inkarneret skiløber, så kan man vælge en by som Passo Tonale eller Livigno. Her er der brede blå boulevarder, som fører direkte ned til byerne. Desuden er Passo Tonale ikke en særlig kendt skidestination, så du oplever næppe kø til liften. Livigno er desuden toldfrit område, så hvis I har skiglade teenagere med penge på lommen med, er Livigno et perfekt valg.

Hvis I er en gruppe unge, der af den ene eller den anden grund ikke vil til Østrig, kan man også opleve fed afterski i Italien. I skal blot tage til Canazei! Her er der skiløb for ethvert niveau og et natteliv der fortsætter ud på de tidlige morgentimer. Og så er der god italiensk mad til tømmermændende, win win.

Er I oppe i årene, er I livsnydere, der kun vil have det bedste af det bedste, eller vil I bare gerne have en stille og rolig skiferie, skal i vælge Folgarida. Her er pister for ethvert niveau og en lille hyggelig by, der dog ikke mangler noget. Ikke langt fra Flogarida ligger det mondæne Madonna di Campiglio. Her kan man spise og drikke på Michelin restauranter.

Til den ihærdige skiløber, kan jeg anbefale at finde den italienske palør frem og øve dig på gloser som "buongiorno", "arrivederci", "grazie" og "Aperol Spritz". 

Det var dagens Italien-guide! Arrivederci, skiløber!

Kategorier: Canazei, Italien, Livigno, Sauze d'Oulx, Sestriere, Passo Tonale, Blandet

Velkommen til ...

Danskis blog!

Her på bloggen kan du finde alt, du har brug for at vide på skiferien. Guidernes guide til alle vores destinationer, gode råd til en familieskiferie med små børn, de bedste afterskisteder, snestatestikker og meget, meget mere.

Har du en idé til et blogindlæg? Så skriv til mail@danski.dk - så vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at besvare dit spørgsmål!


God fornøjelse.

    Senest blogindlæg