<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=1421389168144017&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">

De tre bedste skiferier til børnefamilien

Udgivet af Danski on 06-09-17 13:42

Skal du på skiferie med mindre børn - måske for første gang? Så kan det være en jungle at finde ud af, hvor turen skal gå hen. For det første vil vi gerne slå fast: Man kan sagtens tage helt små børn med til Alperne på skiferie! For det andet er der rigtig mange børnevenlige områder i Alperne - du får vores top tre her.

danski-skiferie-familie-skiskole

NR. 1 - Alpendorf, Wagrain (Østrig)

Hvis du bestiller en skiferie med Danski, kan du både komme til Alpendorf og Wagrain. Områderne ligger lige op og ned af hinanden - og i begge byer har Danski deres eget, børnevenlige hotel. Alpendorf og Wagrain er et ski-mekka for børn! Her er der et hav af deciderede børnebakker, børnevenlige blå og brede pister, dansk skiskole og mange hoteller med ski-in/ski-out, så de mindste ikke skal gå langt i skistøvler og slæbe deres ski.

Danski Klubhotel i Wagrain

Danskis eget hotel i Wagrain, Danski Klubhotel Widmoos, ligger lige ved en rød piste. Dog er det muligt at tage en skibus fra hotellet direkte op til skiskolen, indtil familiens yngste - og ældre - føler sig trykke på den røde piste.

Læs mere om Danski Klubhotel Widmoos her

Danski Klubhotel i Alpendorf

Danskis eget hotel i Alpendorf, Hotel Rothirsch, ligger lige ved en blå piste. Endnu bedre er, at når ski-dagen er ved at være slut, kan du tage til toppen i Alpendorf og stå hele vejen hjem til hotellet af den blå piste. Her skal du altså ikke med skibus for at komme til og fra pisterne.

Læs mere om Danski Klubhotel Rothirsch her

Dansk børnevenligt hotel

Begge hoteller drives med børnevenligt, dansk personale og børneguider. Hver uge vil der være et ugeprogram for familiens yngste med blandt andet pizza-aften, kælkeaften og meget mere. Alt imens kan de voksne slappe af og nyde en rolig aften.

danski-familie-snowy-skiferie

NR. 2 - Valloire (Frankrig)

Valloire er indbegrebet af børnevenligt! For det første får du dansk skiskole, så de mindste skal ikke både lære at stå på ski og forstå fransk eller engelsk samtidig. Dansk skiskole vil få børnene til at føle sig trygge og have det sjovere - og på den måde bliver de altså bedre skiløbere.

I Valloire finder du et decideret børneområde, men også mange blå brede pister, hvor I kan slå jer løs. Liftsystemet er ligeledes rigtig godt, og da de er vant til mange mindre børn, er alt lift personale meget opmærksomme på at få familiens yngste sikkert og godt med liften.

Valloire er desværre ikke en del af vores program længere.

danski-skiferie-familie-paa-ski

NR. 3 - Montgenevre (Frankrig)

Montgenevre er fantastisk for børnefamilier! Uanset om det er første gang hele familien skal på ski, eller om I voksne er vant til at stå på ski, så er der noget for jer her. I Montgenevre kan I nemlig stå på ski sammen, selvom I ikke er på samme niveau.

I Montgenevre kan du få dansk skiskole til familiens yngste skiløbere. Desuden er der et børneområde lige op af byens centrum samt et skidepot 50 meter fra liften, så de små fødder ikke skal gå alt for langt i skistøvler. Desuden er byen omringet af grønne, brede og begyndervenlige pister - så det er let at holde styr på familien.

Montgenevre er desværre ikke en del af vores program længere, men vi har masser af andre børnevenlige destinationer! Klik på den grønne knap herunder og se mere.

Find din børnevenlige skiferie her

Kategorier: Blandet, Børn, Forberedelse til skiferien, Frankrig, Montgenévre, Østrig, Tips til skiferien, Valloire, Wagrain

Velkommen til ...

Danskis blog!

Her på bloggen kan du finde alt, du har brug for at vide på skiferien. Guidernes guide til alle vores destinationer, gode råd til en familieskiferie med små børn, de bedste afterskisteder, snestatestikker og meget, meget mere.

Har du en idé til et blogindlæg? Så skriv til line.luff@danski.dk - så vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at besvare dit spørgsmål!


God fornøjelse.

Nyeste blogindlæg