<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=358142404649489&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">

Danski Galla og Awardshow 2015

Udgivet af den 24-02-2021 15:07:54

På slottet skal der være fest! Det er fredag og Turbinehallen på Aarhus Havn har fået et løft - et strejf af Danski. Ingen skal være i tvivl – i aften skal Danski holde fest. Vi skal fejre, at endnu en sæson er afsluttet med stor succes.

galla-2015-danski

Gæsterne kommer langvejs fra

Alle er inviteret – både hotelpersonale, Danski guider, Red Mountain guider og kontorpersonale. En forvandling er sket og de hjemvendte Alpefolk er næsten ikke til at kende. De har smidt huerne, deres baggy pants og nogen er sågar både blevet klippet og barberet.

galla-2015-danski-1

galla-2015-danski-2

Pigerne ser også godt ud…

Det er ved at være nogle uger siden folk er kommet tilbage til Danmark og der er derfor stor gensynsglæde at finde. Det er tydeligt at mærke, at stærke bånd er blevet knyttet på alle destinationer. Derfor er aftenen også en smule ambivalent – vi skal feste og være glade, men skal også sige på gensyn og farvel til den forgangne sæson, der for nogen er endt alt for hurtigt!

Nogle har været heldige at få mere end de gode minder og en god goggle-tan med hjem. De kommer nemlig hånd i hånd og har derfor erhvervet sig en vaskeægte alpekæreste. Der serveres velkomstdrinks og velkomsttalen afholdes med en stor tak til den flotte indsats alle har leveret i den forgangne sæson. 

galla-2015-danski-3

Gensynsglæden er stor

Alle sætter sig til bords

Det er tydeligt at mærke at luften er fyldt med interne jokes, kærlige drillerier og begejstring. Den lækre forret og hovedret serveres og undervejs afholdes det store awardshow.

Awardshowet er til for at hylde dem, der har gjort det godt – rigtig godt. Her kåres sæsonens bedste guide, sæsonens bedste kok, sæsonens guide team, sæsonens bedste hotel – listen er lang. Salen er stille og alle sidder spændte og håber på, at lige præcis de bliver bedt om at komme op på scenen – nogen har måske fortjent anerkendelsen mere end andre… ;)

galla-2015-danski-4

Vinderne af årets Danski Figther - Guideteamet i Wagrain

De glade alpefolk kan godt lide at drikke og i aften er ikke nogen undtagelse. Der drikkes tæt og det er nok egentlig også begrænset, hvor mange der opdager at desserten bliver serveret.. DJ’en spiller op til fest og dansegulvet åbnes – alle danser med hinanden på kryds og tværs og det er tydeligt at mærke at aftenen i aften er helt specielt.

galla-2015-danski-5
Festen foresætter videre i det århusianske natteliv og selv Snowy er med til den lyse morgen. Da klokken rammer 06.00 kan man se de sidste slentre hjem – glade og godt tilpas, da de har haft en god aften i selskab med deres nye Danski familie.

Skal det være dig?

Kategorier: Historier fra skiferien, Blandet

Velkommen til ...

Danskis blog!

Her på bloggen kan du finde alt, du har brug for at vide på skiferien. Guidernes guide til alle vores destinationer, gode råd til en familieskiferie med små børn, de bedste afterskisteder, snestatestikker og meget, meget mere.

Har du en idé til et blogindlæg? Så skriv til mail@danski.dk - så vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at besvare dit spørgsmål!


God fornøjelse.

    Senest blogindlæg