Corona, Covid-19 og rejser på skiferie er ikke just den nemmeste kombination at arbejde med, og vi skal være de første til at dømme 2020 til at være en ommer. Vi håber, at 2021 tager revanche.
Men, der er noget, du kan gøre for at sikre dig og dine skiferiepenge bedst muligt.
Læs med her, hvordan du bedst garderer og sikrer dig, når du gerne på skiferie i disse corona-tider.
Vejen til din skiferies sikkerhed er egentlig ikke fyldt med store og hemmelige trick.
Opskriften er umiddelbart ganske enkel: køb en pakkerejse fra et dansk ejet rejsebureau, som er medlem af den danske rejsegarantifond.
Lad os lige få definitionen af en pakkerejse på plads, inden vi fortsætter.
Det her er den absolut vigtigste del af hvordan du sørger for at Corona-situationen ikke kommer til at ødelægge din skiferie mere end højst nødvendigt. En pakkerejse hos os består af mindst to elementer ud af disse tre:
Det er ikke svært at opfylde disse kriterier, når du handler med os, for selv om du kører i egen bil til Alperne, er du stadig med i klubben, hvis du har købt indkvartering og liftkort hos os.
Som forbruger er du bedst sikret ved at være indbefattet af den danske pakkerejselov, der sikrer, at du får pengene tilbage, hvis rejsen ikke kan gennemføres.
Det er også særdeles vigtigt er du holder øje med, at det rejsebureau, du handler med, er medlem af Rejsegarantifonden i Danmark. Ordningen dækker tab og udgifter såsom godtgørelse og hjemrejse, hvis du har købt en pakkerejse hos et medlem, der går konkurs.
Alle rejsebureauer der sælger rejser i EU skal ved lov være medlem af en rejsegarantifond i et af medlemslandene.
Og nu kommer det, som du skal være meget opmærksom på!
Finten her er nemlig, at der er forskel på de forskellige landes rejsegarantifonde. Det er lige præcis her, at mange rejsekunder kom i klemme under forårets nedlukning som følge af Coronaen.
I Holland, for eksempel, kan et medlem af deres rejsegarantifond nøjes med at udstede en voucher til en anden rejse i stedet for en kontant refusion. Det gjorde Sunweb i vinters, og mange af deres kunder har i skrivende stund stadig ikke fået refunderet deres skirejse fra forrige sæson.
Danski og vores moderselskab Skinetworks er, og har altid været, medlem af den danske Rejsegarantifond. Det så vi resultatet af, da vi i maj 2020 gennemførte en fuld tilbagebetaling til alle 15.000 skigæster, der ikke kom afsted som følge af Corona-nedlukningen i marts.
Det er altså en særdeles god idé at tjekke efter, hvilket lands rejsegarantifond, dit rejsebureau er medlem af. Det kan du gøre ved at søge på rejsebureauets navn her på Rejsegarantifondens hjemmeside. Vores medlemsnummer er 1712.
Opskriften er som sagt forholdsvist enkel og i tre dele: pakkerejse, dansk rejsebureau og den danske rejsegarantifond.
Udover din rejses sikkerhed, så er der flere fordele ved at købe en pakkerejse. Dem kan du læse mere om i vores guide om forskellen på at gøre det selv og at købe en pakkerejse ved at klikke på knappen her.
Vi håber alle, at vi kan komme på ski til vinter, og hvis der er nogen, der håber mere end os, så er det alpe-landene. En meget stor del af landenes bruttonationalprodukt kommer fra vinterturisme, og de ligger i den grad vandret for at sikre for at vi alle kan komme sikkert på ski.
Der begynder at tegne sig et billede af, hvordan det kommer til at foregå dernede. Her er nogle forsigtige bud på, hvor vi allesammen sandsynligvis kommer til at tage nogle ekstra forholdsregler.
MUNDBIND // Indendørs på offentlige steder, undtagen når du sidder ved dit bord.
HÅNDSPRIT // Der vil være mulighed for at spritte hænder.
AFSTAND // En meter vil være den gængse måleenhed for den afstand, vi skal holde til hinanden.
RESTAURANT OG BAR // Der vil ofte være bordbetjening, så tjeneren kommer til dig.
HALSEDISSE // En halsedisse over næse og mund gælder som mundbind på bjerget.
Du kan holde øje med hvilke sikkerhedsforanstaltninger, der gennemføres på destinationerne. Vi holder konstant øje med situationen og har samlet alle informationer her på vores hjemmeside.
Husk nu, at du ALTID er velkommen til at tage fat i os, hvis du har spørgsmål eller brug for råd vedrørende din skiferie og Corona-pandemien. Ja, du må selvfølgelig også gerne tage fat i os, hvis der er noget helt andet, du gerne vil snakke med os om, men vi er bedst til at snakke om skiferie for hele familien.
Kontakt os blot på 86 800 600 eller tryk på knappen nedenunder.