<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=358142404649489&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">

Guidernes bedste fif til skiferien til Wagrain

Udgivet af den 24-02-2021 15:15:00

Sidste sæsons guider fra Wagrain har givet os deres bedste fif til skiferien i Wagrain!

danski-skiferie-wagrain-boern


Hvilke pister er favoritterne? 

Kommer du til Wagrain, så gør du det oftest i selskab med mange andre danskere. Wagrain er en af danskernes favorit skiferie-destinationer og det er der bestemt en god grund til! Det kommer dermed ikke som nogen overraskelse, at østrigerne i daglig tale omtaler Grafenberg-bjerget som danskerbjerget. Der finder man nemlig en stor del af skiløberne på vej ned af "Gammel Kongevej", som er pisten fra toppen af 'Grafenberg' og helt ned i bunden. Der er mulighed for at tage nogle brede, lækre sving og stå indtil det er benene og ikke pisten, der siger stop. Pisten er klart en af vores favoritter og hvem vil ikke prøve at suse ned at "Gammel Kongevej"?

Dernæst deler vi i Wagrain, sammen med Thomas Uhrskov, en stor gælde for 'Rote 8'er' pisten' i Flachau. Den er sjov for alle aldre og niveauer og derfor et perfekt område for hele familien. Hvis man er tidligt ude, og er en af de første på 'Rote 8'er' kan man kun få en fantastisk start på dagen.

Sidst men bestemt ikke mindst, er Topliner også en pist, der altid er besøget værd. Hvis man er til en god sort pist, med en helt fantastisk udsigt - så er Topliner perfekt! Den ligger ved siden af Flying Mozart og er ikke sådan lige til at spotte ved første øjekast og netop derfor, er man ofte heldig at slippe for liftkø og mange mennesker. Nu kender du til den, og derfor synes vi, at du helt sikkert skal besøge Topliner!

Hvor finder man de tre bedste børnepister? 

For de yngre på ski er Wagrain et super område! Der er mange muligheder for at udfordre de nye skiløbere og stadigvæk give dem succesopleveler. Har man unger med, som er ligeså glade for at lege, som de er for at stå på ski, så tag dem med i Winterwelt. På middelstationen af Rote 8'er er der et helt område kun for børn, bestående af transportbånd, kælkebane og slalombaner.

En anden genial begynderbakke er Hachau som ligger på toppen af Grafenberg. En dejlig kort blå pist som børnene hurtigt bliver venner med og sjældent kan få nok af.

Har dine børn stået på ski nogle gange, og kører de alligevel snart fra dig, så er det altså nødvendigt at nævne Rote 8'er og "Gammel Kongevej" - de er som tidligere skrevet bare et hit for alle aldre og især børn som gerne vil have en overskuelig pist, med plads til store sving.

Er der en hjemmelig skijuvel/piste? 

Befinder man sig i Alpendorf-området i Wagrain, så kommer der her et lille tip fra os! Der ligger en fantastisk sort pist, som ikke mange lægger mærke til eller benytter sig af. Om det er pistens træklift, der holder folk tilbage eller dens lidt skjulte placering er ikke til at vide - men nu hvor du kender til den, så lad den ikke gå forbi dig! Det er altid fedt at komme helt ud i krogene af terrænet og lidt væk fra de mest populære pister.

Hvor finder man de tre bedste afterskisteder? 

Første stop, hvis man skal på afterski i Wagrain, skal uden tvivl være Jägerstubel. En meget lille, men enorm hyggelig og i sandhed østrigsk hytte. Hytten ligger 200 meter inden bunden af Grafenberg og serverer en rigtig god jägerthe. Herfra kan man foresætte ned til bunden af Grafenberg, hvor men støder ind i Kühberg.

Kühberg er et super godt sted, som bringer en dejlig, østrigsk stemning med afterski, musik og godt humør. Desuden fungerer stedet også som en restaurant, som dagligt skifter menuen der indeholder suppe, salat, hovedret og skiwasser. Der er derfor rig mulighed for at få en bid mad, før turen går videre over mod Flying Mozart hvor Kuhstahl ligger.

Kuhstahl er et stort og nyere afterskisted. Der er en god stemning, bartenderne er altid i festhumør - så vil man til den mere festlige afterski, med gang i musikken og flaskerne, er Kuhstall klart værd at besøge.

Hvilke tre restauranter/cafeer skal besøges? 

Almonte er en lille hyggelig, østrigsk oase i bunden af Flying Mozart. Hvad enten man bare skal have en frokost eller et godt solidt aftensmåltid, så er Almonte helt sikkert anbefalelsesværdigt. De rammer bredt, og har lidt for enhver smag uden at det gå ud over kvaliteten. Et stensikkert valg af spisested!

Liza Alm er et af de mere moderne steder på pisten. Med højt musik og god mad danner restauranten rammer for et godt stop på ruten i Flachau. Hvis solen står højt, kan man nyde det på deres lækre terrasse, og ellers kan man gå ind i deres lounge hvor en dj spiller op og danner rammerne om den velkendte, østrigsk ski-stemning.

Bauernstuberl er en autentisk restaurant, der ligger på vejen fra Wagrain mod Kleinarl. Hvis du ønsker et ægte, traditionelt, østrigsk måltid, er dette stedet for dig. Stedet er ikke så turistet og har en ægte, østrigsk charme. I omgivelser af skudt råvildt bydes der på alt fra schweinhaxe mit sauerkraut til Schnitzel. Mange mænd vil med sikkerhed også sætte pris på udeblivelsen af alt det grønne til fordel for kødet, som er den helt store vinder på Bauernstuberl.

Hvilke steder er yndlings i Wagrain?

Når skidagen i Wagrain er omme, er der stadigvæk rig mulighed for sjov og aktiviter. Har man lyst og energi, kan man nemlig tage et smut forbi Wasserelt Amadé. Et vandland der byder på alt fra vilde rutsjebaner, østrigsk nøgensauna til udendørs svømning i snevejret.

Hvis ens muskler sidst på ugen er ved at være godt ømme, har vi et tip til at komme dem til undsætning! Fredag formiddag kan man nemlig som gæst i Wagrain bliver forkælet lidt ekstra. På toppen af Grafenberg bliver der linet op til massage, så de ømme skimuksler lige kan blive plejet lidt inden hjemrejsen. Det er gratis, hyggeligt og hvornår får man lige muligheden for massage i 1.722 meters højde?

Det skal du vide om Wagrain

Har du inden ugen er omme set hele terrænet i Wagrain, eller føler du blot for at se noget nyt - så er der rig mulighed for det! Ved bunden af Grafenberg kan man nemlig hoppe på en skibus mod Kleinarl, hvorfra du kan stå i et nyt terræn. Du kan køre en helt fantastisk dagstur fra Kleinarl, igennem Flachauwinkl og så spise frokost på toppen i Zauchensee, inden man vender hjem igen.  Det er oftest også et område med lidt færre mennesker, og de ekstra meters højde som terrænet ligger i, giver noget godt til pisterne!

Kategorier: Wagrain, Blandet, Forberedelse til skiferien, Guidernes fif, Østrig, Tips til skiferien

Velkommen til ...

Danskis blog!

Her på bloggen kan du finde alt, du har brug for at vide på skiferien. Guidernes guide til alle vores destinationer, gode råd til en familieskiferie med små børn, de bedste afterskisteder, snestatestikker og meget, meget mere.

Har du en idé til et blogindlæg? Så skriv til mail@danski.dk - så vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at besvare dit spørgsmål!


God fornøjelse.

    Senest blogindlæg