<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=1421389168144017&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">

Bad Gastein i flere niveauer

Udgivet af Danski on 05-04-18 10:47

På en aftenkøretur kan du se tusindvis af lys der bugter sig op ad de stejle skrænter i Bad Gastein. Bad Gastein er en by i flere niveauer både geografisk, på pisterne og til afterskien. 

Bad-gastein-danski-skiferie-guide Af: Mads, Danski guide i Bad Gastein sæson 2017/18 

Niveau 1 - Centrum

Tager du et dyk ned i centrum af Bad Gastien, lander du mellem de utrolig store og prægtige hoteller, der fortæller om en byen, der tidligere har haft en storhedstid som luksuriøs kurby med sine helt specielle termiske kilder. 

Pssst ... I videoen herunder tager Mads dig med på tur rundt i fantastiske Bad Gastein.

Niveau 2 - Termiske kilder & afterski

Tager du et niveau højere op i byen, har du stadig mulighed for at opleve de dejlige termiske bade i Felsentherme. Her er der både saunaområde med forskellige saunaer og dampbade, derudover er der også indendørs og udendørs svømmebassiner. I det udendørsbassin kan du ligge og slappe af efter en lang dag på ski, mens du ligger og ser pistemaskinerne klargøre pisterne til næste dags skiløb.  

På samme niveau som Felsentherme finder du Bad Gasteins helt unikke afterskibarer. På disse helt fantastiske barer er der mulighed for at få en kold øl og vende dagens strabadser, mens du lytter til de fantastiske livebands, som altid leverer på højt niveau og sætter gang i festen med fællessang og høj energi. 

Niveau 3 - Forskellige skiområderBad-gastein-danski-skiferie-udsigt

Bevæger du dig højere op i terrænet, finder du de tre meget forskellige skiområder.  

Dorfgastein

Lavest af de tre områder ligger Dorfgastein. Her får du meget brede pister, hvor hældningen er overkommelig for alle niveauer. Dorfgastein er det mindst udfordrende af de tre områder, men stadig et område hvor der er noget for en hver smag. Derudover er Dorfgastein et utroligt hyggeligt område, hvor du kører mellem træerne og kan nyde den fantastiske natur og de virkelig lækre pister. I Dorfgastein finder du også den helt fantastiske restaurant Wenger Alm, som laver den lækre østrigske ret, Kasnock n´, som er helt klart værd at prøve.  

Gasteinerdalen

Bevæger du dig lidt længere ind i dalen og lidt op i højden, kommer du til hovedområdet i Gasteinerdalen. Området består af Bad Gastein, Angertal og Bad Hofgastein. De tre dele er bundet sammen, og du kan stå på ski fra Bad Gastein til Bad Hofgastein. I området omkring 10 Bad Hofgastein finder du den længste piste i hele Ski Amadé,. Den hedder H1 og H2 og er hele kilometer lang samt den bedste piste i hele området. Så er du til lange pister med masser af udfordring til alle niveauer, så er det her du skal køre. 

Sportsgastein

Det sidste og det mest unikke af de tre områder er det højst liggende område i Ski Amadé, Sportsgastein. Her får du fantastisk sne, en utrolig udsigt og super lækre pister. Selvom der er få pister, er det nogle af de bedste i hele Gasteinerdalen. Er du til noget mere ekstremt, så er der i Sportsgastein mulighed for off-piste, her finder du den rigtige definition af perfekt powdersne, det kan gøres på en af de tre markerede ski ruter eller der er mulighed for at tage nogle af de mere uberørte områder. Det anbefales dog, at du kører med en af de kompetente bjergguider, der er i Bad Gastein. 

Læs mere om Bad Gastein her

Kategorier: Bad Gastein, Forberedelse til skiferien, Guidernes fif, Østrig, Tips til skiferien

Velkommen til ...

Danskis blog!

Her på bloggen kan du finde alt, du har brug for at vide på skiferien. Guidernes guide til alle vores destinationer, gode råd til en familieskiferie med små børn, de bedste afterskisteder, snestatestikker og meget, meget mere.

Har du en idé til et blogindlæg? Så skriv til line.luff@danski.dk - så vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at besvare dit spørgsmål!


God fornøjelse.

    Nyeste blogindlæg