Hvorfor skal lige præcis du vælge Zell am See som din feriedestination frem for nogle af alle de andre destinationer som Danski tilbyder? Svaret er faktisk ret simpelt! Det er fordi, det er Zell am See! Men hvis du ikke godtager dette som en god grund, så kommer vores Danski guide i sæsonen 2017/18, Kathrine, her med 5 gode grunde, så du bliver overbevist.
I Zell am See har vi 138 pistekilometer fordelt over tre områder – Schmittenhöhe, Maiskogel og Kitzsteinhorn. Der er altså noget for enhver smag! Schmittenhöhe er det største bjerg og ligger ved Zell am See og Schüttdorf, her er der en rigtig god fordeling af nemme og svære pister. Vi har danskerbakken som er blå, bred og helt fantastisk! Vi har også Trass 14 som er meget sort, og kun for rutinerede skiløbere, da denne har en hældning på op til 70 %. Kitzsteinhorn er gletsjeren som ligger ved Zell am See. Med en højde på over 3000 meter er der snesikkert næsten året rundt! Hvis du vil have det perfekte skiløb, så er Kitz stedet! Maiskogel er et lille familiebjerg som henvender sig rigtig godt til nybegyndere.
Et af de helt store varemærker ved Zell am See er Zeller søen – og det er ikke uden grund. Zeller søen danner de helt rigtige rammer for en lille perle af et skisportssted. Hvis du tager en tur ned til søen, får du den smukkeste udsigt! Det samme gælder, når du står oppe på pisterne og kigger ned mod byen. Søen gør noget helt specielt for byen. Hvis du er heldig, kan søen endda fryse til og bruges som en skøjtebane.
Afterski i Zell am See er ikke som man kender østrigsk traditionel afterski. Afterski her er generelt mere stille og roligt, så her skal du ikke være bange for at deltage - heller ikke hvis du har børn med. Tager du en tur ned til Crazy Daisy, lad dig ikke snyde af navnet, kan du sidde udenfor på deres terrasse under varmelamperne og nyde udsigten ned til søen, mens du lytter til live musik og nyder en glühwein. Søger du derimod den traditionelle østrigske afterski kan dette selvfølgelig også findes.
Zell am See er først og fremmest en by, og blev først til skiområde senere. Du vil derfor opleve, at der er en hel del at lave i Zell am See andet end blot skiløb. Der findes en svømmehal, en skøjtehal, en bowlingbane, en gågade, en biograf, et kæmpe spaområde og en masse andet. Så hvis du ikke kun kommer for skiløbet, er Zell am See det bedste område at tage til, da der er mange muligheder for andre aktiviteter.
Ta' med guiderne på tur rundt i området herunder.
I Zell am See bruger vi skiskolen Outdo som er virkelig dygtige til deres arbejde. For det første er det dansk ejet og primært danske instruktører som arbejder her, der er selvfølgelig også tyske, engelske med mere. Men bestiller du skiskole, er du sikker på at få danskundervisning til dine børn – og denne i topklasse.
Disse 5 grunde understøtter vidst meget godt hvorfor, du skal vælge Zell am See som din næste feriedestination! Ses vi? Det håber jeg.