SOLO-TUR MED DANSKI

I uge 11 2017 afholdte Danski en solo skiferie for dem der, af den ene eller anden årsag, rejser alene på skiferie. Med på turen var Louise, som her har delt sine oplevelser og erfaringer med solo på ski. De indebar blandt andet nervøsitet inden afgang, hurtigt nye venner, skiløb, afterski og en masse forskellige livshistorier.

Smiiiil meget klar første dag

SOLO-TUR MED DANSKI, uge 11, Saalbach-Himterglemm.
Af Louise Skøtt Gadeberg / passionkommunikation.dk (annonce)

Bange anelser blev til nye venner og fedt skiløb

Det var mildt sagt med nervøs mine, at jeg sagde ’ja tak’ til den sidste plads på SOLO-turen med Danski til Saalbach-Himterglemm i uge 11. Kun én uge før afrejse sagde jeg dermed ja til at tage på skiferie med 70 fremmede SOLO-rejsende – og til at sove på værelse med tre kvinder, jeg heller aldrig havde mødt før.

Men hvor galt kunne det gå, tænkte jeg det ene øjeblik. Jeg kan altid køre rundt alene, hvis nu det skorter på godt selskab. Shit, hvad har jeg rodet mig ud i, et andet øjeblik – hvad hvis alle er 22 år? Eller 70 år? Hvad nu, hvis jeg ikke møder nogen at tale med? Hvad hvis det bliver helt vildt kedeligt?

To nye venner

Billede af Louise Skøtt Gadeberg / passionkommunikation.dk

Her godt en uge efter hjemkomst fra ferien kan jeg afsløre, at det var godt, jeg tog springet ud i dette uvisse eventyr. Allerede i flyet på vej mod Salzburg møder jeg to andre SOLO’er. Den ene har været afsted før og forsikrer os andre om, at der både venter os godt selskab, godt program og god mad. Snakken løsner lidt op for nervøsiteten, og jeg begynder at glæde mig for alvor.

Vi ankommer sent på hotellet, tjekkes ind, spiser lidt varm suppe og hopper så til køjs. Jeg lister ind på det mørke værelse, hvor jeg skal bo, og mødes af hende, jeg skal dele køjesenge med. Hun byder viskende velkommen med et stort smil iført nattøj – klokken er nu 1.30 om natten. De to andre sover dybt. Jeg børster tænder, kravler op i overkøjen og tænker, at jeg ikke har sovet i køjeseng, siden jeg var barn og var på spejderlejr, mens jeg falder i dyb søvn på den heldigvis faste madras.

Alle har en historie – som vi deler i liften

Næste morgen står vi op og siger goddag iført nattøj, akkompagneret af kollektiv tandbørstning og lidt småsnak på værelset, inden vi hurtigt hopper i skitøjet og går ned til fælles morgenmad, der er mere varieret, end hvad jeg ellers har mødt på mine snart 25 skiferier i Alperne. Jeg holder mig til min køjesengsmakker, som virker utrolig sød og har et fantastisk smil – det må tyde på en dejlig person. Min intuition holder heldigvis stik, viser det sig.

Lidt info fra guiderne og så afsted på pistevisning. Snakken går livligt i lifterne, og jeg er allerede imponeret over, hvor mange positive og imødekommende mennesker her er. Til den fælles frokost indtages den første øl, og vi er kollektivt i ekstase over vejret. Vittigheder og spørgsmål fyger allerede hen over bordet – det skal nok blive sjovt, tænker jeg.

Allerede her møder jeg egentlig de 10-12 mennesker, jeg ubevidst ender med at køre og snakke mest med resten af ugen. Ikke, at alle ikke taler med alle – blot for at sige, at det er pudsigt, hvor hurtigt man havner sammen med mennesker, der ’passer’ til en selv.

afterski hinterhag

Billede af Louise Skøtt Gadeberg / passionkommunikation.dk

Ugen forløber med høj sol, fedt skiløb og dansen på bordene i skistøvler og alt, alt for meget Jägermeister. Som mange andre skiferier – dejligt og det, vi kom for. Jeg kan huske, at jeg allerede første dag grinte så meget af en humoristisk fortælling i en lift, at jeg måtte tørre tårerne af kinderne under mine skibriller.

Men den bedste gave er som bekendt den, man ikke vidste, man ønskede sig. Og sådan har jeg det med de mennesker, jeg mødte og som jeg havde nogle mere alvorlige samtaler med. Man kommer meget hurtigt tæt på hinanden på sådan en tur, og de ærlige snakke det afføder, giver mig virkelig noget med hjem at tænke over. Alle mennesker har som bekendt en historie – og mange har i dén grad oplevet lidt af hver – og det er meget berigende at dele livsfortællinger med hinanden i lifterne og i hjørnet af en terrasse med udsigt over alperne.

Jeg er både på og efter turen forundret og imponeret over, hvor kort der er mellem mennesker med alverdens forskellige baggrunde, aldre og oplevelser i rygsækken, når facaderne bliver i Danmark, og nye venskaber udforskes med åbent sind.

Og det er faktisk det vigtigste, jeg tager med mig hjem fra turen. Nye venner. Tænk, at man netop fordi man rejser afsted alene og møder andre, der også er alene afsted, risikerer at møde nye venner, der holder langt ud over turens rammer. Dét er da mildt sagt enestående og smukt. 

god sofa gode venner

Billede af Louise Skøtt Gadeberg / passionkommunikation.dk

Om skribenten:

Louise Skøtt Gadeberg er 37 år og er uddannet journalist, bachelor i dansk og sociologi og projektleder. Hun driver den landsdækkende medievirksomhed Passion Kommunikation fra Bornholm, hvorfra hun bl.a.:

  • Projektleder og eksekverer kampagner og kommunikationsindsatser
  • Producerer artikler, film/animationer og infografikker til aviser, web og magasiner
  • Koordinerer og producerer pressearbejde for virksomheder, organisationer og offentlige instanser
  • Skriver bøger på bestilling og leder debatter på Folkemødet
  • Holder foredrag om at flytte sig selv – fra byen til fantastiske ’Udkantsdanmark’, hvilket hun gjorde i maj 2016. Besøg bloggen Home Sweet Bornholm

Læs mere om Louise Skøtt Gadeberg og hendes virksomhed på www.passionkommunikation.dk

Udgivet 28. juni 2017

Skriv din kommentar herunder:

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Ring til os på tlf. 86 800 600

Man.-tors 08.30-17.00

Fredag  08.30-16.00

Lørdag lukket

Søndag lukket


Bliv ringet op

Udfyld felterne herunder og vi vil ringe dig op hurtigst muligt

Send en mail

Udfyld felterne herunder og vi vil svare dig via mail hurtigst muligt