RESPEKT OG KONTROL – KAN DU DE TI PISTEREGLER?

Vi ved godt, at du glæder dig helt vildt til at køre ned af pisterne i den nyfaldne sne – og gerne så hurtigt som muligt! Men husk de ti regler for opførsel på pisterne – som er gældende i alle skiområder, så ingen kommer til skade. Vi vil jo alle gerne hjem med arme og ben i behold. Reglerne er lavet af Det Internationale Skiforbund (FIS) og gør det mere sikkert at tage på ski.

Danski-skiregler-1

1. Respekt for andre

Du skal opføre sig på en måde, så du ikke udsætter andre for fare.

Danski-skiregler-2

2. Kontrol af fart 

Du skal køre med kontrol! Husk at tilpasse din hastighed, og måden at opføre dig på, efter dit eget personlige niveau og i forhold til terræn, vejret og trafik på pisten.

Danski-skiregler-3

3. Rutevalg

Kommer du bagfra, skal du altid vælge en rute, så du ikke udsætter forankørende for fare.

Danski-skiregler-4

4. Overhaling

Du må overhale forankørende under forudsætning af, at du efterlader nok plads til, at den forankørende kan foretage enhver bevægelse.

Danski-skiregler-5

5. Indkørsel, start og bevægelse op ad bjerget

Kører du ind på en pist, starter efter standsning på en pist eller bevæger dig op af bjerget, skal du kigge op og ned af pisten for at sikre dig, at du kan gøre det, uden at skade dig selv eller andre.

Danski-skiregler-6

6. Standsning på pisten

Med mindre det er absolut nødvendigt, skal du undlade at stoppe på pisten, hvor den er smal eller sigtbarheden er dårlig. Hvis du falder sådan et sted, skal du flytte dig væk fra pisten hurtigst muligt.

Danski-skiregler-7

7. Til fods

Kravler du op eller ned på pisten til fods, skal du gøre det i kanten af pisten.

Danski-skiregler-8

8. Skilte og markeringer

Du skal respektere alle skilte og markeringer.

Danski-skiregler-9

9. Ulykker

Ved uheld på pisten har du – og alle andre – pligt til at yde hjælp, hvis det er nødvendigt.

Danski-skiregler-10

10. Identifikation

I tilfælde af en ulykke skal du og andre vidner, hvad enten de er ansvarlige for ulykken eller ej, udveksle navne og adresser.

Og i Østrig ..

Skal du være særlig opmærksom på regel nummer 9. Her er der kommet mere opsyn på pisterne, og det er derfor vigtigt, at du overholder pistereglerne. Med andre ord: Kør ordentligt!

Og husk den klassiske – stå på ski, som du også ønsker andre står på ski! 😉 God tur!

Har I endnu ikke bestilt årets skiferie? Frygt ej! Ring til os på 86 800 600 eller skriv en mail til os på info@danski.dk, så hjælper vi jer med at finde den helt rigtige skiferie.

Skriv din kommentar herunder:

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Ring til os på tlf. 86 800 600

Man.-tors 08.30-17.00

Fredag  08.30-16.00

Lørdag lukket

Søndag lukket


Bliv ringet op

Udfyld felterne herunder og vi vil ringe dig op hurtigst muligt

Send en mail

Udfyld felterne herunder og vi vil svare dig via mail hurtigst muligt