<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=358142404649489&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">

Pistevisning i Alperne

Udgivet af den 24-02-2021 15:05:16

Nu er du endelig kommet til Alperne og er klar til at ramme pisterne, men hvor er det nu lige de bedste blå boulevarder ligger, og hvor får du bjergets bedste frokost? Det kan du finde ud af ved at tage på pistevisning med vores søde guider på destinationen - og alle kan være med.

skier-danski-udsigt-alperne

Særlige regler i Frankrig

Vores søde guider står klar til at tage imod dig på destinationen, og de glæder sig til at vise dig skiområdet. Vores destinationer i Alperne har meget at tilbyde, og det kan være svært at nå det hele. Derfor arrangerer vores guider en pistevisning, hvor du kan komme rundt i området og få en masse gode råd. På alle vores destinationer i Østrig og Italien står et hold af guider klar til at vise jer området.

I Frankrig gælder dog andre regler, der gør, at vi desværre ikke har den klassiske  pistevisning på programmet, men bare rolig, det betyder ikke, at du er overladt til dig selv. På alle vores franske destinationer vil der i stedet være en skibriefing. Her kan I møde guiden når I kommer op med gondolen, og få en briefing omkring de bedste steder at køre i området, samt få svar på eventuelle spørgsmål, og måske aftale at mødes til frokost.

Lær området at kende

I løbet af ugen vil der være en pistevisning, hvor du bliver introduceret for området. Her viser guiderne dig de bedste pister og dig giver de bedste råd til skirejsen, så du får mest muligt ud af din tid på ski. Alle kan være med på pistevisningerne, og hvis der er mange, inddeler guiderne holdene efter niveau. Du får mulighed for at gøre brug af guidernes viden om området, og dermed opdage nye pister og dele af området, du måske ikke kendte til - det er altså en perfekt mulighed for at få nogle hyggelige timer, og blive klogere på ski-områdets mange muligheder.

Nye bekendtskaber

Den bedste tid er sammen med andre, der også elsker skiløb! Når du deltager i en af vores pistevisninger, får du rig mulighed for at få nye bekendtskaber. Alle vores gæster elsker skiløb, og det er fedt at kunne dele oplevelsen med andre skientusiaster.

Sikkerhed på pisten

Vores guider er dygtige til at stå på ski, og de lærer gerne fra sig! De er dog ikke uddannet  skiinstruktør, så hvis du gerne vil have finpudset teknikken, eller bare blive bedre på ski, så anbefaler vi at bestille skiskole. Det er vigtigt altid at huske sikkerheden på pisterne, så ingen kommer til skade. Du kan læse ti gode råd til sikkerhed på pisten her, så er du klar.

Danski glæder sig til at se dig på pistevisning i Alperne. Har du bestilt din skiferie? Hvis ikke, så ring til os på 86 800 600 eller tryk på den grønne knap herunder.

Kategorier: Italien, Frankrig, Blandet, Forberedelse til skiferien, Østrig, Tips til skiferien

Velkommen til ...

Danskis blog!

Her på bloggen kan du finde alt, du har brug for at vide på skiferien. Guidernes guide til alle vores destinationer, gode råd til en familieskiferie med små børn, de bedste afterskisteder, snestatestikker og meget, meget mere.

Har du en idé til et blogindlæg? Så skriv til mail@danski.dk - så vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at besvare dit spørgsmål!


God fornøjelse.

    Senest blogindlæg