Livigno har skiløb for alle

Den bedste piste i Livigno

Livignos fantastiske skiområde har noget at byde på til alle slags skiløbere. De 115 km pister fordeler sig på to bjergsider: Mottolino og Carosello. Man skal forstille sig at selve Livigno by ligger i dalen imellem de to bjergsider.

Det der er meget karakteristisk ved Livignos skiområde er helt sikkert de meget brede pister. Dette giver godt skiløb for både begynderen og eksperten. På Carosello siden ligger “San Rocco Skiarea” som er et område meget velegnet til børn og begyndere. Her kan man enten tage en tur i mini-funparken, legelandet eller de to fine pister som ikke har en høj sværhedsgrad.

Guidernes favoritpiste er uden tvivl “Federia området” som også ligger på Carosello siden. Her er der altid god sne, da solens stråler kun rammer pisterne få timer om dagen. Skiløbet i Federia er indbydende både til let øvede, øvede og eksperter. Er man til adrenalin og spænding skal man tage en tur i “Mottolino funpark”. Funparken er en af Europas bedste og rigtig flot bygget. Her er der både rails, slides og hop til alle sværhedsgrader. Bare at køre en tur igennem parken er en oplevelse for sig selv. Noget der kendetegner Livignos pister er, at de altid er fantastisk præpareret. Det gør at der sjældent kommer pukler eller isede stykker på pisterne. En fornøjelse uden lige.

pistelivigno

Den bedste afterski og pizza i Livigno

Hvis man er til afterski, fest og farver har Livigno helt sikkert også en masse at byde på. Er man til høj musik, fællesdans og diskolys skal man uden tvivl tage på “Alegra”. Alegra er et mindre sted beliggende lige bagved Carosello3000 liften, så det er nemt at hoppe ind efter en dejlig dag på pisten.

På Alegra er det tilladt at danse på bænkene, hvilket altid kan sætte en god fest i gang. Personalet på Alegra er meget glade for danskere og spiller ofte dansk musik! Det er uden tvivl det sted man skal bevæge sig hen, hvis man er til den typiske østrigsk afterski. Når Alegra lukker, kan man sætte sig ind i deres restaurant og få et lækkert måltid mad. Er man til lidt mere stille og rolig afterski, skal man tage i baren på Hotel San Rocco. Det er her Danski holder til hver dag fra 17-18, hvor der desuden også er happy hour. San Rocco er velegnet for alle aldre. Med en svag støj af musik i baggrunden bliver der ofte hyggesludret eller spillet et slag kort.

Det er svært at afgøre hvilken restaurant der er bedst i Livigno. Italiensk mad har aldrig slået fejl, og man kan mange steder få en lækker pizza bagt i stenovn. Hvis vi guider skulle vælge vores favorit, ville vi vælge “Bellavista”. Det er en lokal italiensk restaurant, som uden tvivl laver byens bedste pizzaer. Med den gode service, hurtige betjening og lækre mad kan man kun få en god oplevelse. Som sagt er Hotel San Rocco det hotel, hvor Danski primært holder til, og det er bestemt også noget specielt for destinationen ”Livigno”. Her er der altid en hyggelig stemning og godt humør – specielt til afterski i baren.

SONY DSC

De søde lokale i Livigno

De lokale i Livigno er meget venlige og hvis du forsøger at tale deres sprog, har du allerede vundet deres hjerter. De sætter meget pris på familien og samværet med dem. Livigno lever meget af turisme, og derfor arbejder de fleste af de lokale også med dette. Italienerne er meget afslappede og tager ikke så tungt på tingene, hvilket blandt andet understreges af, at der hver dag afholdes siesta midt på dagen (nogle gange til stor frustration for guider og gæster). De er meget høflige og behjælpelige, hvis du blot viser respekt over for dem.

livignoguider

I kan se tilbud på hoteller i Livigno på www.danski.dk 

Husk også at I kan følge os på vores egen Facebook side, Danski Livigno, og få endnu flere tips til ski ferien i Livigno.

Hilsen Team Livigno
Sebastian, Patrick og Julia

1 kommentar til “Livigno har skiløb for alle”

  1. Christian siger:

    Sent ude, men hvor holder danskerne nytårsaften i 2015/2016???

Skriv din kommentar herunder:

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Ring til os på tlf. 86 800 600

Man.-tors 08.30-17.00

Fredag  08.30-16.00

Lørdag lukket

Søndag lukket


Bliv ringet op

Udfyld felterne herunder og vi vil ringe dig op hurtigst muligt

Send en mail

Udfyld felterne herunder og vi vil svare dig via mail hurtigst muligt