KØB ELLER LEJE AF SKIUDSTYR?

Hvis du er nybegynder eller letøvet på ski, så kan det være en jungle at finde ud af, hvornår du skal købe skiudstyr, og hvornår du skal leje. Der er nok ligeså mange meninger om det, som der er meninger om George Bush som præsident. Vi vil forsøge at give dig et overblik over, hvornår du skal købe og leje. 

 zell_am_see-skiloeber

NÅR DU SKAL PÅ SKI FØRSTE GANG … 

Så kan du godt nøjes med at kigge på det flotte udstyr i vinduerne. Der er ingen grund til at købe ski og støvler, første gang du skal på skiferie. Du ved slet ikke, om det er noget for dig. Det tror vi naturligvis det er. Men der er ingen grund til at købe udstyret, før du har prøvet det et par gange. 

Et godt råd er, at du lejer dit skiudstyr i udlandet og ikke i Danmark. Engang anbefalede man, at det skulle lejes hjemmefra – men det er der ingen grund til længere. Lej dit skiudstyr på destinationen! Det er der flere årsager til: 

  • Hvis du får støvler eller ski der ikke helt passer, så er det let at gå ned og få det byttet til noget, der passer. Det er især vigtigt dig der er ny på ski. Du ved ikke, hvordan en støvle skal sidde eller hvad der føles rigtigt og forkert 
  • Skiudstyret på destinationerne er rigtig godt og ofte noget af det nyeste indenfor faget 

Desuden er det vigtigt, at du er ærlig omkring dit niveau, når du lejer skiudstyr. På den måde kan fagfolkene i butikken finde de helt rigtige ski og støvler til dig. 

HVORNÅR KAN DET BETALE SIG AT INVISTERE I SKIUDSTYR? 

Når du har været på et par skiferier og kan mærke, at du stadig synes det er fedt, så kan det hurtigt betale sig at investere i ski og støvler. Afsted med dig og ud og se på alt det flotte udstyr! Du kan nemlig købe et par ski og støvler til cirka 5000 kroner, og det koster typisk cirka 1000 kroner at leje det i én uge på destinationerne. Det er altså hurtigt tjent hjem, og du får noget der ikke er brugt af andre og som er 100% tilpasset dig. 

DET SKAL DU INVISTERE I FØRST 

Hvis du synes, det er lidt meget både at skulle købe ski og støvler på én gang, så er der ingen tvivl om, hvad du skal købe først: Skistøvler. Du tilbringer en hel dag i støvlerne, så det er utrolig vigtigt, at du har et par støvler der passer lige præcis til din fod. Helt så vigtigt er det ikke at få sine egne ski. 

Det er vigtigt, at du ikke går på kompromis med kvaliteten og køber de billigste støvler, eller dem du synes er flottest. Det kan godt være de flotteste og billigste er dem, der passer dig bedst. Men det er ikke sikkert. Gå derfor altid til en fagmand, som ved, hvad det drejer sig om. Du kan blandt andet se vores guide, i samarbejde med Surlfine, til køb af skistøvler her. 

Blogindlæg udgivet 30. november 2017. 

Skriv din kommentar herunder:

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Ring til os på tlf. 86 800 600

Man.-tors 08.30-17.00

Fredag  08.30-16.00

Lørdag lukket

Søndag lukket


Bliv ringet op

Udfyld felterne herunder og vi vil ringe dig op hurtigst muligt

Send en mail

Udfyld felterne herunder og vi vil svare dig via mail hurtigst muligt