GUIDE: DE BILLIGSTE DESTINATIONER I ALPERNE

Hvis du gerne vil på en skiferie til Frankrig, Østrig eller Italien, så har vi i Danski 22 forskellige destinationer i de skønne Alper. Men destinationerne er også forskellige når det kommer til pris. Men hvor skal du så tage hen, hvis du gerne vil på en billig skiferie til Frankrig, Østrig eller Italien, og hvorfor er det, at nogle destinationer er dyrere end andre? 

Priser-Frankrig

BILLIG SKIFERIE TIL FRANKRIG 

Som grafen viser, er Valloire den billigste af vores destinationer i Frankrig og Val d’Isere er den dyreste. Men hvorfor er det egentlig sådan? Val d’Isere og Val Thorens er de dyreste af vores destinationer i Frankrig, og en af årsagerne er, at området er noget større end for eksempel Valloire og La Rosiere. Det vil sige, at liftkortet i sig selv koster mere. Desuden er de dyrere områder også hypet mere – altså mere kendte end de mindre områder. Det gør også, at priserne i de meget kendte områder automatisk stiger. 

Så du får altså ikke en dårligere skiferie i Valloire, La Rosiere eller Montgenevre, bare fordi priserne på en skiferie hertil er billigere end Val Thorens og Val d’Isere. Det handler simpelthen om udbud og efterspørgsel. 

Se alle vores skiferier til Frankrig her. 

Priser-Østrig

BILLIG SKIFERIE TIL ØSTRIG 

I Østrig er der også forskel på priserne fra destination til destination. Endnu en fordel ved Østrig – uanset destination – er, at øllene kun koster fra 22 kroner, hvor de koster op imod 60 kroner i for eksempel Norge. 

Som grafen viser, er den billigste destination i Østrig Alpendorf – hvilket egentlig er lidt sjovt, da Alpendorf er en del af ski-området i Wagrain (dit liftkort gælder begge steder), som du kan se er noget dyrere. Her er der altså virkelig mange penge at spare på skiferien – af præcis samme årsag, som under Frankrig. En destination som Wagrain er kendt og populær, og derfor også en dyrere destination. 

Bad Gastein er også en billig destination i Østrig, men det er ikke fordi, du får lidt for pengene. Her kan du se frem til intet mindre end 201 pistekilometer fordelt på 60 blå, 117 røde og 23 kilometer sorte pister. 

I Østrig er den dyreste destination Ischgl forfulgt af St. Anton. Begge områder er populære blandt øvede skiløbere, da der virkelig er udfordringer at hente her – både på pisten og udenfor pisten. Det gør også at områderne er mere kendte, og derfor den naturlige prisøgning. 

Se alle vores skiferier til Østrig her.  

Priser-Italien

BILLIG SKIFERIE TIL ITALIEN 

Italien er en fantastisk perle i Alperne – og faktisk er det billigst at leve på en skiferie i Italien. Mad og drikkevarer er nemlig til ganske fornuftige priser. Allerede her er der penge at spare på skiferien, men som grafen viser, er der også forskel på prisniveauet i Italien. 

De dyreste destinationer er også de mest kendte. Canazei og Cervinia er favoritter – ikke kun blandt danske skiløbere, men blandt mange i Europa. Det er også nogle af de største skiområder med rigtig mange pistekilometer. 

Livigno, Sauze d’Oulx og Sestiere er billigere skiområder – men det gør dem ikke mindre fantastiske. Her kan du se frem til charmerende skiløb på skønne pister. 

Se alle vores skiferier til Italien her. 

Det vi prøver at sige er, at der er en helt naturlig forskel på priserne, alt efter hvor du vil hen på skiferie. De største og mest kendte områder er dyrere end de mindre og lidt mere ukendte områder. Men områdets størrelse er ikke afgørende for, om du får en god skiferie eller ej. 

Ring endelig på 86 800 600, hvis du gerne vil bestille årets skiferie med Danski. 

Blogindlæg udgivet 5. december 2017. 

Skriv din kommentar herunder:

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Ring til os på tlf. 86 800 600

Man.-tors 08.30-17.00

Fredag  08.30-16.00

Lørdag lukket

Søndag lukket


Bliv ringet op

Udfyld felterne herunder og vi vil ringe dig op hurtigst muligt

Send en mail

Udfyld felterne herunder og vi vil svare dig via mail hurtigst muligt