<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=358142404649489&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">

Fra afterski til familieskiferie

Udgivet af den 24-02-2021 15:20:47

For to år siden stod du på bordet og dansede 'cowboy und indianer' med en øl i hånden, støvlerne på og et skrigende publikum – det føles i hvert fald sådan. I år står du med et barn på to, manglende søvn og en helt ny skiferie forude… Årets skiferie er gået fra vilde venneture til fredelige familieferier. Men hvordan forbereder du dig bedst? 

fra-afterski-til-familieskiferie

For det første skal du ...

Før du overhovedet bestiller skiferien til bjergtoppene i Alperne, er du nødt til at indse, at de næste knap18 år bliver skiferien ikke, som den plejer. Det bliver på børnenes præmisser, og du må ligge dine egne ønsker til side til fordel for skiskoler og middagslur - men når det er sagt, så gør det ikke noget. Vi vil vove påstå, at du kommer til at elske den her skiferie endnu mere. 

De mange spørgsmål

Spørgsmålene står i kø. Hvor tager man hen, når man har børnene med? Hvilke aktiviteter kan man lave, når man ikke skal stå på bordene og feste til midnat? Og skal man købe udstyr til børnene? Ja, vi forstår godt, du er forvirret. Men lad os hjælpe dig lidt på vej. Her får du fem gode råd: 

  • Vælg en børnevenlig destination 
  • Tænk over, hvordan I skal transporteres til Alperne 
  • Accepter, at du kommer til at bruge flere penge 
  • Pak, pak – og pak igen 
  • Don't worry, be happy 

NR. 1 - Vælg en børnevenlig destination

Familieskiferier er en test for alle forældre; udfordringer med at håndtere tallerkenliften, tabte vanter og skrigende børn. Gør det nemmere for dig selv og vælg en børnevenlig destination. Så er du allerede godt på vej til at skabe den perfekte ferie for både børn og voksne. På børnevenlige destinationer er du sikker på, at der er skiskole, nemme nedfarter og en masse andre børn.  

Du skal dog ikke lade dig skræmme af, at en destination er børnevenlig og dermed tro, at der kun er blå og grønne pister. Der er mange destinationer, som har pister, der udfordrer både nybegynderen og den mere garvede skiløber. Alpe d'Huez har for eksempel noget for enhver smag - den kendte sorte pist 'Le Tunnel', men også lange og brede boulevarder tættere på byen til de mindste. 

NR. 2 - Hvordan kommer du til Alperne?  

Hvad enten du planlægger at køre selv eller tage fly til destinationen, så er turen altså stadig anderledes, når der er børn med ombord. Drop at køre i ét stræk og tænk pauser ind i rejsetiden. Sneen kan til tider gøre rejsetiden uforudsigelig, så væbn dig med tålmodighed og forbered dig på alle tænkelige situationer. Snacks, bøger og underholdning på tabletten er nøglen til succes og ro på bagsædet. 

Virker bilturen helt uoverskuelig for dig, så bør du overveje at flyve til Alperne. Rejsetiden bliver forkortet gevaldigt, og det er oftest lettere, når der bliver sørget for transfer ved ankomst. 

NR. 3 - Du kommer til at bruge flere penge 

Forbered dig selv på, at din opsparingskonto kommer til at synke, og gentag mantraet ”det er dét værd, det er dét værd” hver gang du svinger kortet igennem. En familie skitur kommer oftest med en højere prisseddel end egoturene med vennerne -  især hvis den ligger lige midt i skolernes ferie. MEN udgifter til skiskole, udstyr og varm kakao bør ses som en investering, der giver glæder langt ud i fremtiden. 

Så tag en dyb indånding, accepter det, og fokusér ikke på udgifterne, men på værdien af den oplevelse, du giver dine børn. Den er priceless! 

Psst... Hvis du kan rejse uden for sæsonen kan du faktisk komme på skiferie for under 15.000 kroner for både fly, hotel, halvpension, liftkort og børneklub i udvalgte uger. Ring på tlf. 86 800 600 og hør mere. 

NR. 4 - Pak, pak og pak igen

Men hvad så med udstyr til børnene? Sæt en masse tid af til at pakke taskerne inden afgang - lad vær' med at gøre det aftenen inden afgang. Forberedelse er vejen frem, og du vil blive overrasket over, hvor mange strømper og vanter, der kan blive våde, huer der forsvinder, og tøj der bliver spildt mad udover.  

Der er intet mere træls end at ankomme til destinationen med trætte, sultne børn og manglende udstyr. 

Hvad skal du pakke? Det rigtige tøj er vigtigt, og gør at flere timer i sneen er sjovt! Det sikrer mod kulde, vind, frost og slud. Måske kan man arve eller låne noget tøj fra venner/familie. Sørg desuden for at have styr på ski, støvler og hjelm hjemmefra -  hvad enten børnene har deres eget eller det skal lejes.  

NR. 5 - Don't worry, be happy

En skiferie med familien er en af de sjoveste, mest tilfredsstillende og mindeværdige måder at tilbringe tid sammen på - også selvom det kræver lidt forberedelse. Lad stress og jag fra hverdagen forsvinde, mens du skaber minder i bjergene, som du elsker, sammen med de mennesker du elsker.  Du vil helt sikkert ikke fortryde, at du har taget familien med til Alperne! 

Men hey, hvad så med afterski?

Og hvad så med afterski tænker du? Hvad kan du egentligt lave, når skidagen er ovre?Jägerbombs i spandevis, metershots og øl har altid været et fast indslag efter en god ski dag - faktisk ikke kun efter, et pitstop på pisten om formiddagen/eftermiddagen har også været en god undskyldning for en øl.  

Du har skrålet med på DJ Ötzi i timevis, og du er ikke flov over at kunne ’Anton aus Tirol’ udenad. Et propfyldt Mooserwirt i St. Anton er ikke det mest optimale sted for småbørn, men frygt ikke! Der er mange andre muligheder for sjov og ballade, når skidagen går på hæld.  

Fede aktiviteter - kælketure og badelande

Mange destinationer rundt om i Alperne har kælkebaner og svømmehaller, blandt andet Wagrain, som har badelandet WasserWelt. Det er både sjovt for børn og voksne, og det kan sikre at eftermiddags- og aftentimerne fortsætter med grin og hygge.  

Oftest er der også mange andre familier afsted på ski, og det betyder højst sandsynlig, at der er legekammerater til børnene. Så kan du læne dig lidt tilbage og nyde den der kolde øl eller et glas vin sammen med de andre voksne.  

Tid til alenetid

Psst ... Vælger du at bo på et af Danskis hoteller, hvor der er SnowyClub inkluderet, så får du både børneguider og børnepasning til rådighed. Her er garanti for en masse aktiviteter med andre børn, så mor og far kan få lidt mor/far tid og netop gå ud og få en øl med god samvittighed. Børn der leger med andre børn er bare et hit. 

Kategorier: Italien, Afterski, Frankrig, SnowyClub, Børn, Blandet, Forberedelse til skiferien, Østrig, Tips til skiferien

Velkommen til ...

Danskis blog!

Her på bloggen kan du finde alt, du har brug for at vide på skiferien. Guidernes guide til alle vores destinationer, gode råd til en familieskiferie med små børn, de bedste afterskisteder, snestatestikker og meget, meget mere.

Har du en idé til et blogindlæg? Så skriv til mail@danski.dk - så vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at besvare dit spørgsmål!


God fornøjelse.

    Senest blogindlæg