<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=358142404649489&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">

Danski ❄︎ Surfline: Guide til skihjelm & skibriller

Udgivet af den 24-02-2021 15:10:34

Skiløb er sjovt, men man skal også huske at beskytte sig selv på pisten. Skihjelmen, som de fleste skiløbere heldigvis bruger, er en uundværlig del af dit skiudstyr. Skibriller, eller goggles som de også hedder, er også en vigtig del af dit sikkerhedsudstyr. Hvorfor spørger du måske? Det fortæller Kasper fra Surfline dig om i videoen her. 

Beskyt dine øjne med goggles 

Goggles, snebriller, skibriller – kært barn har mange navne. Det er en rigtig god idé at have et par goggles, fordi de passer på dine øjne. En goggle, modsat almindelige solbriller, slutter tæt rundt om øjet, så dit øje blandt andet ikke løber i vand.  

Når du står på ski i kaiserwetter, og solen lyser op fra en skyfri himmel, skal du være særlig opmærksom på solens stråler. Solen reflekterer nemlig ned i sneen og op i øjet, så du kan faktisk ikke mærke, du får sol op i øjet, hvis du altså ikke har goggles på. I værste fald kan du blive sneblind, hvilket vil sige, du ikke kan se ordentligt.  

Forskellige typer glas til dine goggles 

Mørkt glas er ideel til godt vejr, når solen skinner, fordi det fungerer lidt ligesom en solbrille. Derudover findes der glas, som har UV-filter i. Der er også glas, som er mere gennemsigtige til de dage, hvor der er overskyet og tåget. På den måde er det nemmere at se konturerne i sneen og pukler, hvis der er det. Det behøver ikke at være enten eller; du kan nemlig få goggles, hvor du nemt kan skifte linsen. Så kan du have en mørk linse og en lys linse med på skiferien, så du er forbedret uanset vejret. Synes du, at det er for besværligt at have flere linser med, så fås der også goggles, som er meget all-round. På indersiden er der en lys linse, men yderst fungerer linsen som et spejl, der reflekterer solen. 

Beskyt hovedet 

Selvom du er en øvet og dygtig skiløber, så er det langt fra alle andre på pisten, der er det. Derfor bør du have hjelm på, hvis uheldet skulle være ude, og nogen kører ind i dig - eller du styrter. En hjelm skal sidde til, så den ikke rutsjer rundt, og så skal den gå godt ned i panden – cirka til øjenbrynene. Det er svært at finde en hjelm, der passer perfekt, og derfor er der forskellige indstillingsmuligheder i hjelme. Du kan få hjelme med spænde i nakken, som du kender det fra cykelhjelme, eller du kan få det med en pumpe. 

Danski og Surfline håber du blev klogere på skibriller og skihjelme, og vi glæder os til se dig i Alperne denne vinter! 

Kategorier: Udstyr, Blandet, Forberedelse til skiferien, Surfline ❄︎ Danski, Tips til skiferien

Velkommen til ...

Danskis blog!

Her på bloggen kan du finde alt, du har brug for at vide på skiferien. Guidernes guide til alle vores destinationer, gode råd til en familieskiferie med små børn, de bedste afterskisteder, snestatestikker og meget, meget mere.

Har du en idé til et blogindlæg? Så skriv til mail@danski.dk - så vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at besvare dit spørgsmål!


God fornøjelse.

    Senest blogindlæg