<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=358142404649489&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">

Danski ❄︎ Surfline: Guide til ski

Udgivet af den 24-02-2021 15:06:23

Du skal vælge ski efter dit niveau og efter hvilken type skiløber, du er. Er du typen, der gerne vil slå de korte og store sving på pisten, skal du have piste ski. Vil du hellere ud i den uberørte off-piste, i den bløde puddersne, skal du have et par brede off-piste ski. Dét og meget mere, giver Kasper Toft fra Surfline gode råd om i videoen herunder.  

Begynder eller erfaren skiløber? 

Er skiløb nyt for dig, så er et par "bløde" ski løsningen, fordi de er lettere at dreje. Rent teknisk, så skal skien nemlig bøje, når den skal dreje; så jo blødere og mere bøjelig skien er, jo nemmere er den at dreje. Jo stivere og mindre bøjelig skien er, jo flere kræfter og teknik skal du bruge for at dreje skien. 

Piste ski - til carving kongen 

Piste ski er smallere under støvlen, så har du nemlig lettere ved, at komme fra den ene kant over til den anden, og du kan lave de korte og lange sving i høj fart på pisten. Her kan du også vælge ski med forskellig slags "stivhed". Så er du en erfaren skiløber, der har en god teknik, er et par stivere ski nok noget for dig. Så kan du køre hurtigt, og du har teknikken til at lave de lækre korte og lange sving.  

All-mountain ski - til hele bjerget 

Hvis du er skiløberen, der godt kan finde på at køre lidt på pisten, men indimellem tager en de-tour i kanten af pisten, så er en all-mountain ski måske løsningen for dig. Denne ski er bredere end piste skien, så du får mere opdrift, og synker ikke ned, hvis der er en masse nyfalden sne på pisten, eller det er meget opkørt. 

Off-piste ski - til den bløde, uberørte pudder 

I off-pisten har du brug for nogle rigtig brede og lange planker, som giver dig opdrift, og holder dig "oven vande" i den dybe puddersne. Det store areal på skien, er nemlig dét, der hjælper dig, så du nærmest kan surfe i overfladen af sneen. 

Twin-tip ski - til den legesyge der vil i parken 

Twin-tip skien buer opad i begge ender, så du både kan køre fremad og baglæns. Skien er også blødere, så lander man forkert i et hop, så bliver man ikke skudt til månen og straffet med det samme. 

Danski og Surfline håber, at du blev lidt klogere på det store udvalg af ski. 

Kategorier: Udstyr, Blandet, Forberedelse til skiferien, Surfline ❄︎ Danski, Tips til skiferien

Velkommen til ...

Danskis blog!

Her på bloggen kan du finde alt, du har brug for at vide på skiferien. Guidernes guide til alle vores destinationer, gode råd til en familieskiferie med små børn, de bedste afterskisteder, snestatestikker og meget, meget mere.

Har du en idé til et blogindlæg? Så skriv til mail@danski.dk - så vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at besvare dit spørgsmål!


God fornøjelse.

    Senest blogindlæg