<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=358142404649489&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">

5 grunde til en skiferie til Tignes

Udgivet af den 24-02-2021 16:02:37

Tignes, åh Tignes. Der er ingen tvivl om, at Tignes er et af verdens bedste skiområder. Hvis det alene ikke er grund nok til, at din næste skiferie skal gå hertil, så vil Ole, Danski guide i Tignes sæson 2017/18, her give dig fem grunde til, at din skiferie skal gå hertil. 

tignes-danski-guider Af: Ole, Danski guide i Tignes sæson 2017/18 

NR. 1 - Picnic

Tignes afholder vi Frankrigs bedste picnic – i hvert fald, hvis du spørger mig. Det er vores eget køkken, l’Arbina, og køkkenet fra Victoria Lodge i Val d’Isere, der står for maden. Derfor er kvaliteten i top, og det betyder, at du får rigtig meget for. Som skrevet afholder vi picnicen sammen med teamet fra Val d’Isere, hvilket også sørger for rigtig mange mennesker og en masse sjov og ballade. Der er både mulighed for at afprøve sine egenskaber på et hjemmelavet hop, sneboldskrig og musikquiz. Dertil er picnicen helt speciel, fordi den bliver afholdt et godt stykke væk fra pisten, og der dermed er mulighed for at opleve det kæmpe snefald der oftest er i Tignes. Med andre ord: Du må bare deltage i picnic!

NR. 2 - Afterski

Vi afholder enten vores afterski på l’Arbina eller La Folie Douce. Sidstnævnte er kendt for deres helt vilde afterski, hvor der altid er masser af god musik, dans og fest. Festtemaerne er forskellige fra uge til uge, og du kommer helt sikkert til at se noget, du ikke har oplevet før. På l’Arbina er afterskien lidt mere rolig, men ikke mindst ligeså skøn og fantastisk. Hvis solen skinner, som den tit gør, er der potentiale til at opleve den bedste terrasse i hele Tignes. Her kan du både få kolde øl og varm kakao. Og ja, det er solterrassen på l’Arbina, jeg snakker om.

NR. 3 - God mad

I alle Tignes’ fire bydele er der fantastisk mad. Om det er på en af de lokale restauranter, eller vores Klubhotel l’Arbina, er der en god chance for at madoplevelserne fører dig væk fra de klassiske tanker omkring mad på skiferier. Desuden kan du få mad i alle forskellige prislag – så du kan godt glæde dig!

NR. 4 - Kælketur

En 3 kilometers lang nedkørsel med sving og tunneller – lyder det vildt? Det er det bestemt også. Det foregår ved palafour området, og er helt klart en af de sjoveste arrangementer du kan lave efter skidagen, om det så er med venner, familie eller guider. Folk, der oplever kælketuren, oplever også et utraditionelt rush fra en bobslæde, som fortsætter hele aftenen.

NR. 5 - Skiområdet 

Ta' med på tur rundt i Tignes i videoen her.

 

 

 

Der er bred enighed om at Espace Killy, som er navnet på det sammenhængende skiområde mellem Tignes og Val d’Isere, er et af Europas bedste. Med en gang blandede bolsjer, når det kommer til pister og en masse off-piste er der noget for en hver smag. Tilsæt et liftsystem, der bare spiller, og som er let tilgængeligt, så har du et fremragende sted at stå på ski. I videoen herover kan du tage med guiderne på tur rundt i fantastiske Tignes.

Kategorier: Tignes, Val d'Isere, Frankrig, Blandet, Forberedelse til skiferien, Guidernes fif, Tips til skiferien

Velkommen til ...

Danskis blog!

Her på bloggen kan du finde alt, du har brug for at vide på skiferien. Guidernes guide til alle vores destinationer, gode råd til en familieskiferie med små børn, de bedste afterskisteder, snestatestikker og meget, meget mere.

Har du en idé til et blogindlæg? Så skriv til mail@danski.dk - så vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at besvare dit spørgsmål!


God fornøjelse.

    Senest blogindlæg